Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål

Din søgning gav 583 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

UUI Alm.del Spørgsmål 211

Vil ministeren kommentere artiklen "35-årig syrisk flygtning slipper for udvisning efter knivdrama: - Jeg havde lånt penge af ham, da vi købte kokain sammen”, dagbladet-holstebro-struer.dk, den 30. januar 2024, herunder sætningen: "Den 35-årige kom til Danmark i 2015 som flygtning fra Syrien, hvor han, ifølge ham selv, var soldat i Syriens hær. Han taler flydende arabisk, men hverken skriver eller taler dansk”, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, at en udlænding med så ringe tilknytning til Danmark, alligevel slipper for udvisning i sagen, og , at den tiltalte ikke blev dømt for knivstik og røveri, men alene fik tre måneders fængsel for ulovlig tvang og oplyse, om anklagemyndigheden er tilfreds med dommen?

Justitsministeren

12-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 212

Vil ministeren kommentere artiklen "Mor bad sine døtre sidde på knæ, imens hun slog dem”, sn.dk, den 30. januar 2024, herunder sætningen: "Hun undgik at blive udvist af Danmark, da hun har børn i Danmark, imens familierelationerne er så langt væk som Afrika og den nordlige del af det amerikanske kontinent”, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for sagen og tilkendegive, om ministeren finder det rimeligt og nødvendigt efter Danmarks internationale forpligtelser, at hensynet til, at en tiltalt udlænding kan bo i Danmark med ofrene i en straffesag, taler imod udvisning?

Udlændinge- og integrationsministeren

12-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 213

Vil ministeren redegøre for, om der findes praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) eller fortolkningsbidrag til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) som fastslår, at udlændinge skal beskyttes mod udvisning under hensyn til, at de kan blive boende i samme land som de ofre i familielivet, de har forbrudt sig imod?

Udlændinge- og integrationsministeren

12-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 214

Idet der henvises til ministerens svar af 6. februar 2024 på UUI alm. del - spørgsmål 130, vil ministeren særskilt redegøre for de påtænkte besparelser på integrationsindsatsen som følge af aftalen om kriminalforsorgens økonomi og angive, om besparelserne er varige?

Udlændinge- og integrationsministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 548

Hvad er ministerens holdning til de nuværende regler for kommunernes modtagelse af ukrainske flygtninge, ifølge hvilke de ukrainske flygtninge kan blive beordret til at flytte kommune med meget kort varsel til stor frustration for dem?

Udlændinge- og integrationsministeren

13-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 215

Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del spørgsmål 142 og i relation til TfK 2006.349, eventuelt med bidrag fra Transportministeriet og Skatteministeriet, redegøre i tabelform for, hvor mange enkeltpersoner i antal med forfalden gæld til mere end henholdsvis 10, 25, 50 og 100 kontrolafgifter til trafikselskaber, der aktuelt var sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen den 1. januar 2024, sammenholdt med personer heraf i antal og procent, som er blevet politianmeldt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 298, nr. 4?

Justitsministeren

13-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 216

Vil ministeren oplyse, om der gælder eller bør indføres en fast praksis for, hvornår der indgives politianmeldelse for overtrædelse af straffelovens § 298, nr. 4, f.eks. ved forfalden gæld sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen til 10 kontrolafgifter, samt for om den obligationsretlige forældelsesfrist afbrydes eller bør afbrydes efter reglerne i forældelseslovens kapitel 5 samtidig med, at den strafferetlige forældelsesfrist afbrydes på sigtelsestidspunktet efter reglerne i straffelovens kapitel 11, således at trafikselskabets fordring ikke kan ophøre før det strafferetlige ansvar?

Justitsministeren

13-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 217

Vil ministeren redegøre for, om en kriminel, der idømmes udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig, men dette til trods vælger at blive i Danmark, senere kan modtage en ny dom for anden kriminalitet, der dømmer pågældende til udvisning af Danmark med et indrejseforbud gældende for eksempelvis 6 år - og vil ministeren i så tilfælde redegøre for, hvilken af de to udvisningsdomme, der gør sig gældende?

Udlændinge- og integrationsministeren

15-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 567

Hvad er ministerens holdning til, at Flygtningenævnet nu har vurderet, at folk fra Gaza, der kommer til Danmark, vil have ret til midlertidig beskyttelse i Danmark, og at statsløse palæstinensere vil blive anerkendt som konventionsflygtninge?

Udlændinge- og integrationsministeren

15-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 570

Vil ministeren tilkendegive, hvorfor danskere skal betale knap 1.100 kr. inklusive billede og afgifter for at få udstedt et nyt pas, mens udlændinge, som søger statsborgerskab, eller som ønsker at klage over et afslag om tildeling af opholdstilladelse, kun skal betale en brøkdel af sagsomkostningerne, og er ministeren enig i, at det er mærkeligt, at danskere bliver pelset for deres kroner og ører, mens udlændinge kun skal betale en brøkdel af de faktiske sagsomkostninger?

Udlændinge- og integrationsministeren

15-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 218

Vil ministeren kommentere indlægget "Prøvelse af bestemmelser om udvisning” på domstol.dk, 13. februar 2024, herunder sætningerne: "En statsløs palæstinensisk mand fra Libanon fik i 2005 asyl i Danmark. I 2007 blev han idømt fængsel i 5 år og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig”, "I 2010 fandt Udlændingemyndighederne, at han fortsat opfyldt betingelserne for asyl, men var udelukket fra på ny at opnå opholdstilladelse på baggrund heraf. Han var siden 2010 på ”tålt ophold” i Danmark” og "I 2013 blev han gift, og parret har siden fået tre børn”, vil ministeren på baggrund heraf redegøre for om de tre børn har fået dansk indfødsret under påberåbelse af farens påståede statsløshed til trods for, at børnene er født efter at faren blev udvist, imens han levede i Danmark på tålt ophold uden lovlig opholdsgrund? Direkte henvisning: https://domstol.dk/procesbevillingsnaevnet/aktuelt/2024/2/proevelse-af-bestemmelser-om-udvisning/

Udlændinge- og integrationsministeren

15-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 219

Vil ministeren kommentere artiklen »Terrorsigtede kvinder idømt fængsel for narkosalg i Odense - ven slap for udvisning - Jeg er meget velintegreret i det danske samfund« fra fyens.dk, 13. februar 2024, herunder sætningen: »Han fik en advarsel om udvisning, og retsformanden mindede anklagemyndigheden om, at det kræver en påstand på omkring et års fængsel, før der idømmes udvisning.« Vil ministeren ydermere redegøre for, hvorfor der ikke skete udvisning i sagen, og om dommerens bemærkning til anklagemyndigheden giver ministeren anledning til nærmere overvejelser af reglerne for hjemsendelse af kriminelle udlændinge, der sælger kokain og dømmes for narkohandel?

Justitsministeren

16-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 220

Vil ministeren kommentere artiklen »Har været ulovligt i landet siden 2017 - løgne over for politiet fik lokal familiefar udvist«, fra viborg-folkeblad.dk, 13. februar 2024? Vil ministeren herudover på baggrund af oplysningerne i artiklen redegøre for, hvordan en nepalesisk mand kan opholde sig illegalt i Danmark i årevis med partner og børn uden at blive hjemsendt af danske myndigheder? Vil ministeren bekræfte, at den pågældende nu reelt er udrejst af landet og sørge for, at han opholder sig hjemme i Nepal eller i et arresthus under en eventuel ankesag, så det kan sikres, at han ikke laver flere numre og udnytter alverdens sagsbehandlingstid til at opnå de facto permanent processuelt ophold i skiftende asyl-, familiesammenførings-, og straffesager?

Udlændinge- og integrationsministeren

16-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 221

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af UUI alm. del - samrådsspørgsmål J, den 2. februar 2024 redegøre for, om de under samrådet omtale kriminalitetstyper kan udløse udelukkelse fra at få adgang til tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i Danmark? Kan ministeren derudover oplyse, om det efter de gældende regler er muligt at fratage en tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse fra en udlænding, der dømmes for disse typer af kriminalitet, eller om der inden for Danmarks internationale forpligtelser vil være muligt at indføre sådan en ordning?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 222

Kan ministeren i forlængelse af besvarelsen af UUI alm. del - samrådsspørgsmål J, den 2. februar 2024, redegøre for, om en tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse kan give øget beskyttelse mod udvisning for en kriminelle udlænding?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 223

Kan ministeren i forlængelse af besvarelsen af UUI alm. del - samrådsspørgsmål J, den 2. februar 2024, oversende en oversigt over de omtalte dømte personer med angivelse af udfaldet i de enkelte sager

Udlændinge- og integrationsministeren

21-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 224

Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 300 redegøre for, at to udviste tyrkere lever på tålt ophold i Danmark, når Tyrkiet er medlem af Europarådet og har ratificeret Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvad regeringen og danske myndigheder har gjort for at tilvejebringe diplomatiske forsikringer fra Tyrkiet for, at de pågældende udviste tyrkere kan udvises til Tyrkiet i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 225

Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 300 redegøre for, at 4 udviste irakere lever på tålt ophold i Danmark, imens 14 udviste irakere lever på såkaldt kriminel meldepligt, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvad regeringen og danske myndigheder har gjort for at tilvejebringe diplomatiske forsikringer fra Irak for, at de pågældende udviste irakere kan udvises til Irak i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser henset til det store sikkerhedssamarbejde mellem Danmark og Irak, herunder den danske træning af irakisk politi og militær?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 226

Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 300 redegøre for, hvordan en udvist udlænding fra Kosovo kan leve på tålt ophold i Danmark, når Danmark har indgået en aftale med myndighederne i Kosovo om et dansk fængsel for udvisningsdømte, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvad regeringen og danske myndigheder har gjort for at tilvejebringe diplomatiske forsikringer fra Kosovo for, at den pågældende udviste udlænding fra Kosovo kan hjemsendes til Kosovo i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 227

Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 300 redegøre for, at en udvist marokkaner lever på tålt ophold i Danmark, imens 20 udviste marokkanere lever på såkaldt kriminel meldepligt, og vil ministeren på baggrund heraf - henset til at det i 2019 lykkedes den daværende regering at tilvejebringe diplomatiske forsikringer fra Marokko til udvisningen af Said Mansour - redegøre for, hvad regeringen og danske myndigheder har gjort for at tilvejebringe diplomatiske forsikringer fra Marokko om, at de pågældende udviste marokkanere kan udvises til Marokko i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 228

Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 300 oplyse, i hvor mange af sagerne om de 172 udlændinge på tålt ophold og de 369 udlændinge, som var udvist pga. kriminalitet og pålagt meldepligt pr. 30. juni 2023, regeringen og myndighederne har taget initiativ til at tilvejebringe fornødne diplomatiske forsikringer fra modtagerlandene for, at de pågældende kan udvises i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 229

Vil ministeren redegøre for, hvilke udenrigspolitiske konsekvenser vedtagelsen af "Safety of Rwanda (Asylum and immigration) Bill" har haft for Storbritannien og Nordirland?"

Udenrigsministeren

21-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 230

Vil ministeren oplyse, hvordan den franske lov for principper og minimumskrav for udenlandske statsborgerne i Frankrig (LOI n° 2021-1109 du 24 août 2021 confortant le respect des principes de la République) virker i detaljen? Der henvises til følgende: https://www.legifrance.gouv.fr/jorf/id/JORFTEXT000043964778/

Udlændinge- og integrationsministeren

21-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 231

Vil ministeren kommentere indlægget "24-årig mand idømt fire års fængsel for groft overfald” på politi.dk den 2. februar 2024 og redegøre for, hvorfor der ikke var udvisningspåstand i sagen, herunder for om den tiltalte har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedperson, biperson eller efterkommer heraf, og i bekræftende fald oplyse lovgrundlaget herfor, den oprindelige nationalitet samt hvilke partier der stemte for og imod at den pågældende fik tildelt dansk indfødsret?

Justitsministeren

21-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 232

Vil ministeren redegøre for hvilke af de løfter, der fremgår af Socialdemokratiets udspil ”Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik, der samler Danmark” fra 2018, som ministeren mener er indfriet og hvilke ministeren mener udestår?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 233

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen til REU alm. del - endeligt svar på spørgsmål 595 af 2. februar 2024 redegøre for, hvorfor den formodede gerningsmand har opholdt sig på Kærshovedgård?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 234

Vil ministeren indhente en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der konkret begrunder, at den russiske statsborger Irina Baskevich, der efter det oplyste har besøgt sin danske ægtefælle i Danmark 23 gange, skal have afslag på sin visumansøgning med den begrundelse, at ”Der er begrundet tvivl om, hvorvidt du agter at forlade EU’s medlemsstater inden udløbet af dit visum”, og redegør for, om de 23 tidligere problemfrie visumbesøg har været inddraget i sagsbehandlingen ved den danske repræsentation i Ankara og i Udlændingestyrelsen? Der henvises til Informations artikel ”Russisk kvinde, der er dansk gift, må ikke besøge sin ægtefælle i Danmark” fra den 16. februar 2024.

Udlændinge- og integrationsministeren

22-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 235

Vil ministeren redegøre for, om russiske statsborgere har nogen mulighed for at søge visum til Danmark noget sted i Rusland?

Udlændinge- og integrationsministeren

22-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 236

Vil ministeren redegøre for, om afgørelsen fra den danske repræsentation i Ankara i Irina Baskevichs visumsag lever op til forvaltningslovens krav og forholde sig til kritikken fra professor Michael Gøtze, der ifølge Information vurderer, at begrundelsen mangler at forholde sig til det konkrete og det individuelle? Der henvises til Informations artikel ”Russisk kvinde, der er dansk gift, må ikke besøge sin ægtefælle i Danmark” fra den 16. februar 2024.

Udlændinge- og integrationsministeren

22-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 237

Vil ministeren redegøre for, hvor mange visa og hvor mange visumafslag har danske myndigheder siden 1. september 2022 givet til russiske statsborgere?

Udlændinge- og integrationsministeren

22-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 238

Vil ministeren redegøre for, hvor mange visa og hvor mange visumafslag har danske myndigheder siden 1. september 2022 givet til russiske statsborgere, der har danske ægtefæller i Danmark?

Udlændinge- og integrationsministeren

22-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 239

Vil ministeren tilvejebringe en opgørelse og oversigt over, hvilke former for forbrydelser og kriminalitet, der bliver begået af beboerne på udrejsecenter Kærshovedgård?

Udlændinge- og integrationsministeren

22-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 240

Vil ministeren kommentere artiklen ”Imam blev forment adgang til Danmark. Nu prædiker han i dansk stormoské” fra Kristeligt-dagblad.dk bragt den 16. februar 2024? Vil ministeren desuden redegøre for, om ministeren mener, at det er hensigtsmæssigt, at myndighederne har fjernet Khalid Yasin fra ”Hadprædikantlisten”, hvilket nu giver imamen fri mulighed for at indrejse i Danmark og radikalisere muslimer i Danmark?

Udlændinge- og integrationsministeren

22-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 241

Vil ministeren oversende sit talepapir fra det åbne samråd, afholdt den 27. februar 2024 om religiøse vielser med mindreårige fortsat finder sted, jf. samrådsspørgsmål L.

Udlændinge- og integrationsministeren

27-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 242

Vil ministeren oversende sit talepapir fra det åbne samråd, afholdt den 27. februar 2024 om religiøse vielser med mindreårige fortsat finder sted, jf. samrådsspørgsmål L.

Kirkeministeren

27-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 243

Vil ministeren oversende sit talepapir fra det åbne samråd, afholdt den 27. februar 2024 om modtagelsen af kvoteflygtninge, jf. samrådsspørgsmål K.

Udlændinge- og integrationsministeren

27-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 244

Vil ministeren oplyse antallet af årsværk, der ville kunne frigøres, hvis man afskaffede reglen om, at udenlandske ægtefæller ikke må arbejde for samme koncern uden særskilt tilladelse? Der henvises til reglerne i udlændingelovens § 9 m, stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 245

Vil ministeren bekræfte, at det er EU-retlige forhold, der er årsag til, at det tidligere bandemedlem Cemal Cekic, som efter flere advarsler om udvisning nu er idømt fængselsstraf og udvisning for grov vold, voldtægt, trusler og afpresning allerede kan vende tilbage til Danmark efter 6 år og desuden erklære sig til dansk indfødsret uden videre i kraft af sit finske statsborgerskab? Vil ministeren tilkendegive sin holdning til at en person, som er forbundet med bandemiljøet og som er dømt for voldtægt, grov vold mv. kan erklære sig dansk uden videre gennem erklæring og få indfødsret, hvorefter al diskussion om udvisning forstemmer?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 246

Vil ministeren redegøre for, om det påhviler Danmark at give asyl til en udlænding, der lander med et falsk pas i Kastrup Lufthavn fra Kroatien, hvis Danmark i modsætning til Kroatien udfører tilstrækkelig paskontrol? Vil ministeren redegøre for om det er muligt at tilbagesende flypassagerer, der søger asyl med falsk pas i en dansk lufthavn, til den flydestination i Schengenområdet, hvorfra de ankom, f.eks. i Kroatien?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 247

Kan ministeren oplyse antallet af forsvundne asylansøgere for årene 2019-2024?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 248

Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer, der efter ankomst til Danmark gennem Københavns Lufthavn, har søgt asyl i Danmark i perioden 2019-2024? Kan ministeren i den forbindelse redegøre for, hvordan ankomsterne af de pågældende asylansøgere fordeler sig ift. flyankomster fra hhv. Schengenlande og ikke-Schengenlande?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 249

Vil ministeren redegøre for bemandingen i paskontrollen i Københavns Lufthavn, herunder udviklingen i bemandingen af betjente og civilt ansatte kontrollører i perioden 2019-2024, og om ministeren kan bekræfte, at der i øjeblikket er er indført ansættelsesstop i forhold til nyt personale i paskontrollen i lufthavnen?

Justitsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 250

Vil ministeren redegøre for det årlige antal af personer, der er blevet udvist af Danmark i perioden 2019-2024, og som rent faktisk har forladt Danmark? Vil ministeren desuden redegøre for det årlige antal udlændinge, der i perioden 2019-2024 ikke har kunnet blive udvist af Danmark på grund af afgørelser ved de danske domstole, EU-domstolen eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 251

Vil ministeren redegøre for Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)’s vurdering af, om styrelsens kontrol vanskeliggøres som følge af regeringens udkast til lovforslag om lempelse af kravet om dansk bankkonto? Der henvises til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) forklaring om, at kravet om dansk bankkonto hjælper SIRI med at kunne kontrollere, om en udlænding har fået udbetalt den løn, som står på ansættelseskontrakten opholds- og arbejdstilladelsen er betinget af i BEU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 107, folketingsåret 2022-23 (2. samling) og L 92, L 92A, L 92B, svar på spm. 7, folketingsåret 2021-22.

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 252

Vil ministeren redegøre for, om ministeren har tænkt sig at udvide kontrollen med snyd med udenlandske bankkonti på omfattede erhvervsordninger, hvis kravet til dansk bankkonto lempes, og der således er større risiko for snyd? I givende fald, hvilke ekstra kontroltiltag vil blive iværksat, og hvor mange ekstra ressourcer vil ministeren årligt afsætte hertil – inklusive tolkning og oversættelse (mio. kr.)?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 253

Mener ministeren, at kravene til fast track-certificering er tilstrækkelige til at modvirke snyd – også med de nye regler, hvor virksomheder med ned til 10 fastansatte kan blive certificeret? Der henvises til den tidligere udlændinge- og integrationsministers svar til Folketinget, hvori man vurderet, at en fast track-certificering ikke er en garanti mod fusk og snyd, og at certificering ikke i sig selv skal medføre fritagelse fra de krav og kontrolforanstaltninger, som andre skal følge, ligesom man vurderede, at behovet for kontrol ikke er væsentligt anderledes end for andre virksomheder i L 92, L 92A, L 92B, svar på spm. 7, folketingsåret 2021-22.

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 254

Kan ministeren redegøre for antallet af virksomheder med under 50 ansatte, som har ansøgt om at blive fast track-certificeret og antallet af virksomheder, der er blevet certificeret iht. udlændingeloven – inklusiv en brancheopdeling?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 255

Vil ministeren kommentere artiklen ”Sidste chance: Voldsmand med langt synderegister slap endnu en gang for udvisning”, jv.dk, 26. februar 2024, herunder sætningen: "Der er nu gentagne gange givet advarsler om udvisning. Så du er simpelthen nødt til at stå ved, at du afstår fra fremtidig kriminalitet, advarede Søren Rune Schrøder”. Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvor mange gange den pågældende iraker er sigtet, dømt, betinget udvist og advaret om udvisning, og om resultatet om gentagne advarsler om udvisning efter ministerens opfattelse er tilfredsstillende eller om anklagemyndigheden agter at anke? Vil ministeren endvidere redegøre for den pågældendes opholds- og forsørgelsesgrundlag samt arbejdsmarkedstilknytningen i Danmark, herunder for om den irakiske gæst er blevet forsørget med offentlige ydelser af danske skatteydere samtidig med, at han har begået kriminalitet mod danskere i Danmark?

Justitsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 256

Vil ministeren redegøre for, hvor mange kontrolundersøgelser af arbejds- og opholdstilladelser, som politiet har gennemført i danske ministerier i marts 2022? Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for resultaterne fra disse undersøgelser, samt om kontrolmyndighederne fik fuld adgang til at foretage alle de nødvendige kontroller under de pågældende kontrolundersøgelser?

Justitsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 257

Spm. tilbagetaget

Justitsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 258

Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke var udvisningspåstand for T2 i straffesagerne 1900-73251-00079-19 og 1900-72301-00020-20 ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, når det følgende fremgår af Østre Landsrets dom af 20. august 2021 i S-2718-20 (TfK 2021.1125 Ø): "Han er syrer af nationalitet, men er kurder. Han har ikke noget pas. Han rejste fra Syrien, da han var 11 år gammel. Han har ikke gået i skole i Syrien bl.a. på grund af krigen. Han forældre og søskende bor i Danmark. Han har ikke familie i Syrien. Ved udvisning vil hans forældre ikke kunne besøge ham, da der er krig, og de ikke må rejse til Syrien. Han kan tale, men ikke læse og skrive syrisk. Han vil derfor ikke kunne få et arbejde. Han forstår dansk og kan tale dansk. Han har danske venner. Hans kæreste er fra Polen. Han taler kurdisk, men ikke arabisk. Han kan ikke tale med de medtiltalte på andet end dansk”? Vil ministeren endvidere redegøre for pågældendes nationalitet samt for, om han er sigtet eller dømt for yderligere kriminalitet siden?

Justitsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 259

Kan ministeren redegøre for Center mod menneskehandels (CMM) vurdering af, hvorvidt regeringens udkast til lovforslag om lempelse af kravet om dansk bankkonto vil øge risikoen for, at lønudbetalinger til udlandet anvendes til menneskehandel til tvangsarbejde, prostitution eller menneskeudnyttelse?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 260

Kan ministeren redegøre for CMM´s vurdering af, hvorvidt regeringens udkast til lovforslag om lempelse af kravet om dansk bankkonto vil øge risikoen for returkommission eller at kontoen reelt tilhører udenlandsk rekrutteringsbureau eller tredjemand (mellemmand)?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 261

Kan ministeren indhente Politiets Efterretnings Tjenestes (PET) vurdering af, hvilken betydning det har for mulighederne for hhv. at udøve og efterforske terrorfinansiering, at lønnen til udenlandske arbejdstagere fra tredjelande i dag skal udbetales til en dansk bankkonto? PET bedes samtidig redegøre for: PET’s risikovurdering af, hvorvidt regeringens udkast til lovforslag om lempelse af kravet om dansk bankkonto gør det lettere at udøve og vanskeliggøre at efterforske terrorfinansiering og dermed øger risikoen herfor. En gradueret risikovurdering af hel eller delvis undtagelse fra kravet om dansk bankkonto i forhold til om der er tale om små, mellemstore eller store virksomheder samt om PETs risikovurdering af eventuelt risikofyldte brancher.

Justitsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 262

Ministeren bedes anmode National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om deres vurdering af, hvilken betydning det har for mulighederne for hvidvask, terrorfinansiering, korruption og anden økonomisk kriminalitet samt menneskehandel, at lønnen til udenlandske arbejdstagere fra tredjelande i dag skal udbetales til en dansk bankkonto? Herunder bedes NSK forholde sig til følgende spørgsmål: 1) Vil det være nemmere for kriminelle at bedrive hvidvask, terrorfinansiering, korruption og anden økonomisk kriminalitet samt menneskehandel, hvis lønnen for udenlandske arbejdstagere fra tredjelande udbetales til en bankkonto i udlandet i stedet for en dansk bankkonto – enten i hele ansættelsesperioden eller i en periode på op til 180 dage? 2) Kan NSK kontrollere og dokumentere om udenlandske bankkonti reelt er oprettet af et rekrutteringsfirma eller tredjemand (mellemmand)? 3) Orienterer NSK SIRI om konkrete efterforskningssager mod virksomheder med udenlandsk arbejdskraft ansat? 4) Ud fra NSK’s erfaringer med flere typer af økonomisk kriminalitet, vil det så være relevant, at SIRI i sin behandling af anmodning fra en virksomhed om certificering inddrager NSK i godkendelsesprocessen, herunder NSK’s mulighed for kontrol af ejerkredsen i virksomheden? 5) Hvis regeringens udkast til lovforslag vedtages, vil det så efter NSK’s vurdering være relevant for NSK at få oplysninger fra SIRI om alle de certificerede virksomheder og omfattede udenlandske medarbejdere, der helt eller for en periode friholdes fra kravet om dansk bankkonto? 6) Har det betydning for Politiets mulighed for at opdage økonomisk kriminalitet og efterforske og dokumentere sager om hvidvask, terrorfinansiering, korruption og anden økonomisk kriminalitet samt menneskehandel, hvis lønnen for udenlandske arbejdstagere fra tredjelande udbetales til en bankkonto i udlandet i stedet for en dansk bankkonto – enten i hele ansættelsesperioden eller i en periode på op til 180 dage?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 263

Ministeren bedes anmode Anklagemyndigheden om deres vurdering af, hvilken betydning det har for mulighederne for hvidvask, terrorfinansiering, korruption og anden økonomisk kriminalitet samt menneskehandel, at lønnen til udenlandske arbejdstagere fra tredjelande i dag skal udbetales til en dansk bankkonto? Herunder bedes Anklagemyndigheden forholde sig til følgende spørgsmål: 1) Vil det være nemmere for kriminelle at bedrive hvidvask, terrorfinansiering, korruption og anden økonomisk kriminalitet samt menneskehandel, hvis lønnen for udenlandske arbejdstagere fra tredjelande udbetales til en bankkonto i udlandet i stedet for en dansk bankkonto – enten i hele ansættelsesperioden eller i en periode på op til 180 dage? 2) Har det betydning for Anklagemyndighedens mulighed for at rejse tiltale og løfte bevisførelsen til domfældelse for sager om hvidvask, terrorfinansiering, korruption og anden økonomisk kriminalitet samt menneskehandel, hvis lønnen for udenlandske arbejdstagere fra tredjelande udbetales til en bankkonto i udlandet i stedet for en dansk bankkonto – enten i hele ansættelsesperioden eller i en periode på op til 180 dage? 3) Oplyser Anklagemyndigheden SIRI om domme for hvidvask, korruption, stråmandsvirksomhed, menneskehandel og anden økonomisk kriminalitet?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 264

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt regeringens udkast til lovforslag om lempelse af kravet om dansk bankkonto vil gøre det nemmere at udøve korruption i tredjeverdenslande. Ministeren bedes desuden redegøre for, om lempelsen vil øge risikoen for korrupt magtmisbrug overfor arbejdstagere også i tredjeverdenslande.

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 265

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt regeringens udkast til lovforslag om lempelse af kravet om dansk bankkonto vurderes at øge risikoen for, at lønudbetalinger til udlandet anvendes til menneskehandel til tvangsarbejde, prostitution eller menneskeudnyttelse ved at den juridiske kontoindehaver kan være et udenlandsk rekrutteringsbureau eller tredjemand (mellemmand).

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 266

Ministeren bedes redegøre for antallet af sager, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) de seneste 3 år har haft med svindel med lønsedler udstedt til udenlandske arbejdstagere fra lande uden for EU, hvor antallet af disse sager opgøres på hhv. virksomheder og de omfattede lønmodtagere med brancheopdeling.

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 267

Ministeren bedes redegøre for antallet af udlændinge fra tredjelande, der har opholds- og arbejdstilladelse inden for de opholdsordninger, som regeringen foreslår at friholde for kravet om dansk bankkonto samt på de opholdsordninger, hvor tidsfristen for oprettelse af dansk bankkonto foreslås udvidet til 180 dage. Listen bedes opdelt efter udlændingenes hjemland (statsborgerskab) og disse landes korruptionsgrad på Transparency Internationals korruptionsindeks (2023 Corruption Perceptions Index).

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 268

Ministeren bedes oplyse antal sager, som SIRI har haft, hvor der er konstateret brud på betingelserne for opholdsgrundlaget for udenlandske ansatte i fast track-certificerede virksomheder de seneste 5 år.

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 269

Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser det har for en fast track-certificeret virksomhed, hvis SIRI eller andre myndigheder konstaterer brud på betingelserne for opholdsgrundlaget for udenlandske ansatte, samt oplyse, om det har en konsekvens for virksomhedens fast track-certificering, eller om virksomheden bliver udelukket fra at ansætte udenlandsk arbejdskraft via erhvervsordningerne.

Udlændinge- og integrationsministeren

29-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 654

Mener ministeren, det vil være hensigtsmæssigt at gennemse og optimere dansk lovgivning, så vi får lige så let ved at udvise udlændinge, der billiger terror, som Frankrig har?

Udlændinge- og integrationsministeren

01-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 270

Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning det har for mulighederne for snyd med løn, returkommission og menneskehandel, at lønnen til udenlandske arbejdstagere fra tredjelande i dag skal udbetales til en dansk bankkonto?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 271

Vil ministeren redegøre for Danmarks samlede udgifter til de 10 beboere på danske udrejsecentre, som har kostet myndighederne mest? Der ønskes en oversigt over udgifterne for hver enkelt beboer.

Udlændinge- og integrationsministeren

04-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 272

Vil ministeren kommentere artiklen: "Enkeltbillet ud af Danmark for at råbe sig til taxachaufførs nøgler og stjæle i kiosk: Men foreløbig flyver kriminel ingen steder”, vafo.dk, 3. marts 2024, vil ministeren på baggrund af oplysningerne i artiklen redegøre for sagen, herunder at en 23-årig palæstinenser, der har været i Danmark i under fem år, kan begå gentagelseskriminalitet og alligevel slippe både for udvisning og fuld afsoning? Vil ministeren redegøre for den pågældendes nationalitet, opholds- og forsørgelsesgrundlag, arbejdsmarkedstilknytning, tidligere domme og sigtelser i øvrige sager?

Justitsministeren

04-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 273

Vil ministeren kommentere artiklen "Teenagere anholdt efter flere påsatte brande” på tv2east.dk, 3. marts 2024, herunder sætningen: "Det lykkedes dog patruljen at få fat på en 14-årig og en 16-årig, som politiet mistænker for at have været involveret i de påsatte brande”, vil ministeren på baggrund heraf redegøre for nationalitet og opholdsgrundlag for de pågældende, herunder for om de har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedpersoner eller bipersoner, og i bekræftende fald for lovgrundlaget herfor samt for deres oprindelige nationalitet?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 274

Vil ministeren kommentere artiklen "Knivstikkeri ved moské: 15-årig sigtet for drabsforsøg”, ekstrabladet.dk, 4. marts 2024, herunder sætningen: "Ud over den 15-årige er også to andre unge mænd, en 15-årig og en 17-årig, varetægtsfængslet for drabsforsøg. Det samme gælder en 61-årig mand”, vil ministeren på baggrund heraf redegøre for de sigtedes nationalitet samt opholds- og forsørgelsesgrundlag, herunder for om de har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedpersoner, bipersoner eller efterkommere heraf, og i bekræftende fald for lovgrundlaget herfor samt for deres oprindelige nationaliteter?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 275

Vil ministeren kommentere indlægget "Kvinde idømt fire års fængsel for vold mod spædbarn”, politi.dk, 1. marts 2024, herunder sætningen: "Kvinden, som er udenlandsk statsborger, fik en advarsel mod udvisning”? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for sagen, herunder for hvorfor en udenlandsk gæst i Danmark, der er idømt fire års fængsel for grov vold mod sit spædbarn, slap med en advarsel om at blive hjemsendt til sit eget land? Ministeren bedes redegøre specifikt for, om hensynet til kvindens ret til familieliv ved at være sammen med det spædbarn – som hun er dømt for vold imod – blev lagt til grund for, at hun ikke skulle hjemsendes? Vil ministeren på baggrund heraf kommentere på, om ministeren er tilfreds med dommen?

Justitsministeren

04-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 276

Vil ministeren kommentere artiklen »Iman kaldte trikoloren »et satanisk flag« Få dage senere sad han i et fly ud af landet« Berlingske, den 28. februar 2024? Vil ministeren desuden redegøre for, om regeringen ønsker at følge Frankrigs eksempel med deres nye migrationslov, der har gjort det muligt at udvise en imam, der har stærk familiemæssig tilknytning til Frankrig, for hadtale?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 277

Vil ministeren redegøre for, hvor mange af de 72 udlændinge på tålt ophold, der ultimo november 2023 var registreret efterlyst fra landets udrejsecentre, som landets politikredse har indledt helt konkrete efterforsknings- eller eftersøgningskridt for at finde? Kan ministeren i den forbindelse oplyse, i hvor mange tilfælde disse 72 personer er blevet efterlyst med foto mv. i offentligheden og hvornår? Der henvises til svaret på UUI alm. del – spørgsmål 120.

Udlændinge- og integrationsministeren

05-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 278

Vil ministeren kommentere artiklen "Ældre badegæster blev spulet ud af saunaen af unge bøller” på sn.dk, den 21. februar 2024, herunder sætningen: "De vil fremover holde sig væk efter at være blevet udsat for grovkornet chikane af seks yngre mørklødede mænd, der ikke forstod sig på ordentlig opførsel”? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for sagen og kommentere på, at to danske pensionister på 77 og 86 år ikke længere tør komme i Næstved Svømmehal, fordi de bliver chikaneret og muligvis udsat for dominansadfærd af unge indvandrermænd, som det kommunale personale, der har ansvaret, tilsyneladende optræder underdanigt over for og nægter at italesætte?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 279

Vil ministeren redegøre for, hvor mange asylansøgere og flygtningene, der henholdsvis rejser ud af Danmark (dvs. rejser af egen vilje, udvises, opholdsgrundlag ophører mv.), og hvor mange asylansøgere og flygtninge, der er kommet til Danmark (herunder familiesammenførte til disse grupper) i perioden 2019-2024?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 280

Vil ministeren oplyse nationaliteterne for de 72 personer på tålt ophold, som ultimo november 2023 var registreret efterlyst, og hvilke udrejsecentre, som de 72 personer er forsvundet fra? Der henvises til UUI alm. del - endeligt svar på spørgsmål 120.

Udlændinge- og integrationsministeren

05-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 281

Kan ministeren oplyse, om SIRI vil kunne kontrollere og dokumentere, om udenlandske bankkonti reelt er oprettet af et rekrutteringsfirma eller tredjemand (mellemmand)?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 282

Kan ministeren oplyse, om SIRI (eller anden myndighed) i forbindelse med behandlingen af en ansøgning fra en virksomhed om at blive fast track-certificerede kontrollerer ejerkredsen bag virksomheden, herunder nationalitet af eventuel bestemmende ejerkreds? Kan ministeren oplyse, om man allerede gør eller har gjort det ift. certificerede virksomheder?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 283

Kan ministeren oplyse, hvilke myndigheder kontakter SIRI ifm. godkendelsesprocessen af virksomheder, der ansøger om at blive fast track-certificeret – her tænkes på myndigheder, der har ansvar og kompetence inden for bekæmpelse af hvidvask, skatteunddragelse, terrorfinansiering, korruption, stråmandsvirksomhed og anden økonomisk kriminalitet samt menneskehandel?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 284

Kan ministeren oplyse, om SIRI i dag har hjemmel til at udveksle alle relevante informationer om ansøgende og i forvejen fast track-certificerede virksomheder med myndigheder, der skal bekæmpe hvidvask, terrorfinansiering, korruption og anden økonomisk kriminalitet samt menneskehandel?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 285

Kan ministeren oplyse, hvad ressourceforbruget estimeres at være for SIRI pr. kontrolleret udenlandsk bankkonto?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Samrådsspørgsmål O

Vil ministeren redegøre for regeringens aktuelle indsatser og arbejde med at fremme tolerance for LGBT+ i minoritetsetniske miljøer? Kan ministeren i forlængelse heraf oplyse, om han finder disse indsatser tilstrækkelige, og om der efter ministerens mening er behov for yderligere indsatser og evt. nye initiativer på området? Kan ministeren derudover redegøre for status på puljen til styrket rådgivning til minoritetsetniske LGBT+-personer, herunder hvor mange organisationer el.lign. har søgt om midler fra puljen, til hvilke formål eller projekter midler er blevet bevilliget, samt hvor mange penge indtil videre er blevet udbetalt? Kan ministeren i den forbindelse kommentere på, om puljen i tilstrækkeligt omfang er med til at bidrage til tolerance for LGBT+-personer indenfor minoritetsetniske miljøer?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 286

Vil ministeren kommentere artiklen "Unge mænd antastede tankpasser: Så blev de snuppet af politiet - dette fandt man i bilen”, jv.dk, den 26. februar 2024, herunder sætningen: "Mandag morgen klokken 04.47 blev en tankpasser på Circle K ved Sønderjyske Motorvej nær Vojens antastet af to unge mænd, der havde en truende adfærd og som råbte af tankpasseren”, vil ministeren på baggrund heraf redegøre for de sigtedes nationalitet, opholds- og forsørgelsesgrundlag?

Justitsministeren

05-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 287

Vil ministeren redegøre for ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser i Danmark for 2023?

Finansministeren

05-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 288

Kan ministeren redegøre for, hvornår Finansministeriets årlige publikation ”Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser” vedrørende hhv. 2020, 2021, 2022 og 2023 ventes offentliggjort? Mener ministeren, at det af hensyn til den aktuelle debat om anvendelse af offentlige finanserne på udlændinge er hensigtsmæssigt, at der skal gå fem år, inden opdaterede tal udgives?

Finansministeren

05-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 289

Vil ministeren redegøre for antallet af ægtepar med ikke-vestlig baggrund, der i kortere eller længere tid har modtaget kontant- og uddannelseshjælp samt selvforsørgelses-, hjemrejse- eller overgangsydelse i perioden 2019-2024? Vil ministeren i denne besvarelse opgøre antallet af ikke-vestlige ægtepar på kontanthjælp i tabelform, hvor antallet af ikke-vestlige ægtepar på kontanthjælp opgøres for hver enkelt år, samt hvor stor en procentdel de ikke-vestlige ægtepar udgør for det samlede antal af ægtepar, hvor begge parter er på kontanthjælp i det pågældende år? Vil ministeren desuden foretage samme opgørelse med ikke-vestlige ægtepar fra MENAPT-lande og ægtepar fra vestlige lande?

Beskæftigelsesministeren

06-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 290

Kan ministeren redegøre for, om ministeren kunne være åben for at øge danske virksomheders muligheder for at anvende britisk arbejdskraft og britiske kontrakter i Danmark ved eksempelvis at lempe nogle af reglerne om opholds- og arbejdstilladelse for britiske statsborgere?

Udlændinge- og integrationsministeren

06-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 291

Vil ministeren redegøre for, hvilke kontrolforanstaltninger mod terrorfinansiering, hvidvask, korruption og anden økonomisk kriminalitet samt menneskehandel, som ministeren og relevante myndigheder inden for ministerens ressort vil tage over for virksomheder, der kan udbetale lønnen til deres udenlandske medarbejdere fra tredjelande til en udenlandsk bankkonto?

Justitsministeren

07-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Samrådsspørgsmål P

Hvordan forholder regeringen sig til, at 26 udvisningsdømte voldtægtsforbrydere tilsyneladende er forsvundet ud i den blå luft fra danske udrejsecentre? Mener ministeren, at dette kompromitterer danske kvinders tryghed og sikkerhed? Hvilke initiativer vil regeringen tage for at håndtere situationen henset til, at kvinder potentielt udsættes for udvisningsdømte serievoldtægtsforbrydere, der frit bevæger sig rundt i Danmark? Der henvises til besvarelse af UUI alm. del – spørgsmål 321, folketingsåret 2022-23 (2. samling).

Udlændinge- og integrationsministeren

07-03-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 670

Mener ministeren, at det er udtryk for god regeringsførelse, når ministeren ikke ønsker at kvalificere Folketingets behandling af et beslutningsforslag, i det konkrete tilfælde ved at oplyse Folketingets medlemmer om, hvorvidt vedtagelsen af beslutningsforslag B 33 ville føre til en anden afgørelse i en konkret sag om fratagelse af indfødsret, og vil ministeren endvidere tilkendegive, om den manglende villighed til at besvare spørgsmål, hvis regeringen ikke har planer om et givent politisk tiltag, er en generel tilgang til besvarelsen af spørgsmål?

Udlændinge- og integrationsministeren

07-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 292

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de personer, der i 2023 er sigtet eller dømt for hadforbrydelser på baggrund af seksuelle orientering, som tilhører gruppen indvandrere eller efterkommere? Hvis ministeren ikke kan redegøre for det efterspurgte, bedes han redegøre for de mest relevante data på området.

Justitsministeren

07-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 293

Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren agter at lægge pres på Italien, således at Dublin-forordningen overholdes, og at Italien dermed tager imod og behandler asylansøgningerne fra de flygtninge, der er registreret i Italien, inden de har søgt asyl i Danmark? Der henvises til artiklen ”Asylansøgere fanget i 'urimelig situation' i Danmark” fra DR.dk bragt den 6. marts 2024.

Udlændinge- og integrationsministeren

07-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 294

Hvad er ministerens holdning til, at tre børn, der sammen med deres syriske far, fraflyttede Danmark til fordel for Mauretanien og efterfølgende er kommet tilbage til Danmark, nu vil søge erstatning fra Egedal Kommune, fordi kommunen skulle have svigtet i at forhindre faderen i at fraflytte Danmark sammen med børnene, og hvilke perspektiver mener ministeren et sådant søgsmål vil have for landets kommuner? Der henvises til artiklen »Familierådgiver anklaget for at bistå til genopdragelsesrejse – Flygtningehjælpen og ministeren vasker hænder: Vi har ikke aflønnet ham«, Den Korte Avis, den 7. marts 2024

Indenrigs- og sundhedsministeren

07-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 295

Vil ministeren – eventuelt med bidrag fra Danmarks Statistik eller andre eksterne enheder – redegøre for eritreerens evt. procentvise overrepræsentation i domme for voldtægt, vold, trusler, ulovlig knivbesiddelse og forbrydelser mod den offentlige orden?

Justitsministeren

11-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 296

Vil ministeren oplyse, hvad ministeren har foretaget sig i forhold til at opfylde det løfte, som ministerens forgænger gav i Berlingske Tidende den 13. december 2020, om at kortlægge kriminalitet og beskæftigelse blandt personer i Danmark, som har mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund? Vil ministeren oplyse, hvornår offentligheden kan forvente at blive delagtiggjort i den varslede kortlægning? Der henvises til artiklen »Nu vil Tesfaye særskilt undersøge folk fra Mellemøsten og Nordafrika«, Berlingske, Sektion 1, side 20, den 13. december 2020.

Udlændinge- og integrationsministeren

11-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 297

Vil ministeren kommentere indlægget "25-årig somalisk mand idømt fængsel og udvisning for vold mod politiet” på politi.dk, 5. marts 2024, herunder sætningen: "En domsmandsret lagde vidneforklaringer til grund og idømte den somaliske mand 30 dages fængsel samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i 6 år.”? Vil ministeren – med evt. bidrag fra andre relevante ministre – på baggrund heraf redegøre for, om den pågældende har søgt asyl i Danmark, og om udvisningen derved ophæves af Udlændingestyrelsen? Vil ministeren i øvrigt redegøre for den ekstremt lave straf for vold mod politiet?

Justitsministeren

11-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 298

Vil ministeren kommentere artiklen "Brødrepar idømt fængselsstraf og udvisning i større sag om narkosalg i Svendborg”, Fyns Amts Avis, faa.dk, 7. marts 2024, herunder sætningen: "Ligeledes har begge brødre også tidligere modtaget advarsler om udvisning i forbindelse med tidligere domme.”? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for de tiltaltes tidligere domme, betinget udvisning, advarsel om udvisning og sigtelser i øvrige sager? Vil ministeren endvidere redegøre for de tiltaltes nationalitet, opholds- og forsørgelsesgrundlag samt arbejdsmarkedstilknytning, herunder for om de som udlændinge har modtaget offentlige ydelser af danske skatteydere i samme periode, som de har begået kriminalitet mod Danmark?

Justitsministeren

11-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 299

Vil ministeren i forlængelse af UUI alm. del - svar på spørgsmål nr. 208 oplyse, om ministeren er enig med spørgeren i, at der altid skal indsendes aktuelle speciallægeerklæringer (ikke ældre end 3 år) i dispensationssager om tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, hvor speciallægen konkret tager aktuel stilling til, hvordan det specifikke handikap varigt forhindrer udlændingen i at opfylde den betingelse, der søges dispensation fra og udelukker, at udlændingen ikke vil blive i stand til at opfylde kravet pga. sit handikap? Vil ministeren endvidere redegøre for, om Udlændingestyrelsen – ligesom gymnasier og uddannelsesinstitutioner – verificerer eller bør verificere ægtheden af indsendte lægeerklæringer, eksempelvis ved at rette henvendelse til lægen? Vil ministeren slutteligt redegøre for, om denne praksis kan forbedres af ministeren uden lovændringer?

Udlændinge- og integrationsministeren

11-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 300

Vil ministeren i forlængelse af UUI alm. del - svar på spørgsmål nr. 136 redegøre for, i hvor mange af de 9 somaliske sager i 2023, der indgik speciallægeerklæringer (fra anden end egen læge), som ikke var ældre end 3 år på afgørelsestidspunktet?

Udlændinge- og integrationsministeren

11-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Samrådsspørgsmål Q

Vil ministeren redegøre for regeringens integrationspolitik, herunder redegøre for de største udfordringer på området, og hvad regeringen aktivt gøre og agter at gøre for at løse dem? Kan ministeren i den forbindelse forklare, hvordan det hænger sammen med de annoncerede nedskæringer på den statslige integrationsindsats?

Udlændinge- og integrationsministeren

11-03-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 301

Vil ministeren oplyse, hvilke integrationsbevillinger regeringen aktuelt tilbageholder på grund af de annoncerede nedskæringer på integrationsindsatsen som følge af flerårsaftalen om kriminalforsorgen mellem regeringen (S), SF, Dansk Folkeparti og Konservative? Kan ministeren i forlængelse heraf forklare, hvorfor nedskæringerne ikke har været forberedt og varslet i god tid, så dem, der ender med at gå fri af nedskæringer, ikke rammes af usikkerhed, samtidig med at dem, der bliver pålagt nedskæringer, får tid til at lukke deres aktiviteter ned? Kan ministeren i den forbindelse forholde sig til rimeligheden i, at mange organisationer risikerer at sidde tilbage med store udgifter, fordi de har afholdt medarbejderlønninger, aktiviteter og administration i god tro på baggrund af de vedtagne driftsbevillinger på Finansloven 2024?

Udlændinge- og integrationsministeren

11-03-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 690

Mener ministeren, at det er ansvarligt at fjerne store dele af det økonomiske grundlag for civilsamfundsorganisationer, der arbejder med integration og flygtninge?

Udlændinge- og integrationsministeren

12-03-2024
(2023-24)

Din søgning gav 583 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200