Spm. nr. S 690

13) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) (medspørger: Christina Olumeko (ALT)):

Mener ministeren, at det er ansvarligt at fjerne store dele af det økonomiske grundlag for civilsamfundsorganisationer, der arbejder med integration og flygtninge?

Skriftlig begrundelse

At organisationerne ikke har modtaget den forventede økonomiske støtte, som blev lovet i finansloven, skaber en akut situation, hvor organisationer står over for afskedigelse af personale eller risiko for at lukke helt ned. Dette vil have en betydelig indvirkning på de mange mennesker, der drager fordel af organisationernes veldokumenterede integrationsinitiativer. Den potentielle besparelse på 26 mio. kr. årligt på flygtninge- og integrationsindsatser vil påvirke Danmarks integrationsarbejde negativt. Organisationerne spiller en afgørende rolle i opbygningen af positive fællesskaber, forebyggelse af radikalisering og kriminalitet og støtte til familier i udsatte positioner. Deres arbejde bidrager til at skabe tryghed og trivsel i lokalområder og er afgørende for at sikre, at alle borgere kan bidrage til samfundet. Beslutningen om at fjerne økonomisk støtte til disse organisationer kan underminere de positive resultater, organisationerne har opnået, og kan have alvorlige konsekvenser for integrationen. Lukning af sådanne indsatser vil medføre tab af mange års erfaring og specialisering og tab af en væsentlig, frivillig arbejdskraft i udsatte boligområder og hos familier, hvilket vil have langsigtede negative konsekvenser for integrationen.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, så vi siger tak til børne- og undervisningsministeren.

Jeg byder nu velkommen til udlændinge- og integrationsministeren, og spørgsmålet bliver stillet af fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.

Tak for det, formand. Mener ministeren, at det er ansvarligt at fjerne store dele af det økonomiske grundlag for civilsamfundsorganisationer, der arbejder med integration og flygtninge?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Først vil jeg gerne sige, at jeg er klar over, at det er en usikker tid for de organisationer, der er berørt. Der er tale om indsatser og projekter, som mange oplever er med til at gøre en vigtig indsats på en række områder, som nu risikerer at blive skåret. Når det er sagt, følger det af aftalen om kriminalforsorgens økonomi for 2022-2025, som er indgået sammen med SF, Dansk Folkeparti og Konservative og videreføres af de samme aftalekredse og regeringen, at der skal findes besparelser på de statslige integrationsindsatser i størrelsesordenen 25 millioner årligt. Det svarer så til 27 millioner i 2024-priser. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi ikke har kunnet melde noget ud til de organisationer, der risikerer at blive ramt, men indtil der er truffet en beslutning om udmøntning af besparelserne, herunder i aftalekredsen, er der ikke givet noget tilsagn til statslige integrationsindsatser, der potentielt bliver berørt af besparelserne, men jeg håber selvfølgelig på, at der kommer en hurtig afklaring.

Spørgeren.

Tak til ministeren for det svar. Jeg har ligesom mange andre partier og ordførere, formoder jeg, fået en masse henvendelser fra nogle af de her organisationer, som lige nu ikke får udbetalt de penge, som de regnede med at få udbetalt. En af dem er Fonden for Socialt Ansvar. De løfter en kæmpe samfundsmæssig opgave, og de hjælper fædre med at tage mere del i deres børns hverdag, de hjælper mødre ud på arbejdsmarkedet, og de laver også indsatser imod negativ social kontrol. De har slet ikke fået nogen penge i hele 2024 – det er penge, de har regnet med, og dem har de ikke fået. Så lige nu står de til at skulle stoppe en masse af de enormt vigtige indsatser, som de er i gang med. De står også og skal til at fyre medarbejdere, som de jo regnede med, de kunne have ansat til at løfte den her opgave.

Så mener ministeren, at det er klogt, at vi sætter en kæp i hjulet for organisationer, der løfter så stort et samfundsansvar og så stor en samfundsopgave? De har jo etableret et kæmpe frivillignetværk, som arbejder med de her målgrupper. Det netværk går til spilde og al den viden, de har akkumuleret gennem tiden, går jo også til spilde. Er det klogt?

Ministeren.

Jamen jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at både Fonden for Socialt Ansvar, der bl.a. driver bydelsmødrene, og sådan set også de andre organisationer, som får statslig støtte til integrationsindsatser eller social kontrol-indsatser, gør et godt stykke arbejde, og at man engagerer mange mennesker i det. Nu er det jo ikke, fordi jeg har læst hver eneste evalueringsrapport, men mit indtryk er, at man også gør en forskel for mange mennesker. Så det anerkender jeg fuldstændig. Men nogle gange er der truffet beslutninger, som f.eks. handler om, at man har siddet og manglet penge til at prioritere, det har jeg selv været med til at gøre tidligere på boligsociale indsatser, og det er også det, vi gør her.

Spørgeren.

Alternativet var med til at forhandle penge hjem til Baba fra SSA-reserven. Det er penge, de har regnet med; de står på finansloven; de har budgetteret med dem. Nu bliver de penge ikke udbetalt. Er det i orden, at penge, som vi som parti har siddet og forhandlet hjem på SSA-reserven, ikke bliver udbetalt til dem, der regner med at få dem?

Ministeren.

Rent regnskabsteknisk ville jeg synes, det var mere mærkværdigt, hvis man først udbetalte pengene og så efterfølgende kom og bad om dem igen, fordi der var truffet en politisk beslutning om at beskære de indsatser. Jeg er ikke klar over, på hvilken finanslov man har prioriteret de her midler, men den aftale, der ligger for kriminalforsorgen, er lavet, før jeg selv er tiltrådt som minister for udlændinge- og integrationsområdet. Derfor kan jeg i sagens natur ikke fortælle, hvad der har været overvejelsen bag det. Men det er en prioritering, som ligger på statens integrationsindsatser, hvoraf altså nogle af dem eksempelvis er Fonden for Socialt Ansvar og Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors og andre organisationer, som driver et godt stykke arbejde.

Tak. Så giver jeg ordet til medspørgeren fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak. Vi synes, det er urimeligt, at civilsamfundsorganisationer ikke kan regne med det, som står på finansloven, og for os at se rejser det også et principielt spørgsmål, som handler om, om finansloven sådan set er til at stole på. Kan vi regne med, at de bevillinger, som står på finansloven, bliver udmøntet? Synes ministeren, det er god behandling af civilsamfundsorganisationerne, der løfter et kæmpe samfundsansvar, at ministerens styrelse ikke engang har advaret dem om, at de måske ikke kan få deres midler i 2024?

Ministeren.

Hvad der er forhandlet i finansloven, har jeg svært ved at oplyse om, for jeg var ikke til stede under de forhandlinger. Men jeg kan sige så meget, at fra min side handler det om at sørge for, at der så hurtigt som muligt kommer en afklaring på, hvilke besparelser, der skal gennemføres, og hvilke der ikke skal, sådan at organisationerne har et overblik over, hvad der ligger her. Men det er klart, at det er en beslutning, som er truffet i forligskredsen vedrørende kriminalforsorgen, og det er de partier og ordførere, der sidder der, som skal træffe den beslutning om, hvor man gerne vil skære henne.

Spørgeren.

Jeg kan forstå på ministeren, at vi står i den her situation, fordi der er nogle aftalepartier, der ligesom ikke er blevet enige om, hvordan de vil udmønte den besparelse. Altså, helt ærligt, det står på finansloven. Hvad er finansloven så egentlig værd, hvis man efterfølgende kan komme og lave om på de bevillingskonti, der ligger der? Det synes jeg er et ret principielt spørgsmål, når det kommer til Folketingets kontrol med regeringen. Synes ministeren, det er i orden, at de her civilsamfundsorganisationer stadig ikke kan få at vide, hvornår og om de kommer til at modtage de her bevillinger?

Ministeren.

Jeg arbejder på at sikre, at de får det at vide så hurtigt som muligt. Det er den mulighed, jeg har i den her situation, og det gør jeg alt, hvad jeg kan, for at få en afklaring på. Og som jeg også sagde til hovedspørgeren, synes jeg, det er gode indsatser generelt. Jeg har selv tidligere været med til at skære på de boligsociale midler, hvor jeg syntes der var brug for, at der blev skåret til. Så det er ikke, fordi jeg har noget problem med at gøre det. Men her synes jeg egentlig, at det er indsatser, som virker til at have en effekt de steder, hvor de er. Men der er truffet en aftale, og den skal vi selvfølgelig udmønte.

Tak. Så er ordet tilbage ved hovedspørgeren, fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet.

Tak. Det er jo nogle besparelser, der er blevet vedtaget i en anden aftale, som ligger uden for ministerens ressortområde, kan man sige. Men jeg hører ministeren sige, at de her organisationer faktisk gør et godt stykke arbejde. Så har ministeren ikke interesse i at redde dem, om man så må sige, og skaffe nogle penge til dem, så de kan fortsætte deres gode arbejde? Og hvis ministeren ikke vil kæmpe for det, hvad vil ministeren så sætte i stedet?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at det jo ikke er min opgave at prioritere det her. Det er noget, der ligger i en aftalekreds med en række partier, som skal finde ud af, hvordan man gerne udmønte det. Så vil jeg sige, at selv om noget er godt, kan der jo godt nogle gange være behov for, at man også skærer i tingene, sådan at det bliver mere skarpt, hvad det er, man præcis bruger pengene på. Jeg har selv på mit ministerområde skåret ca. 10 pct. af medarbejderne væk det sidste års tid og frem mod sommeren. Det er jo ikke, fordi de medarbejdere ikke gjorde noget godt, men nogle gange er det sundt, at man spørger, hvor mange der egentlig sidder og administrerer en opgave, og at man også kigger kritisk på det forbrug, som man har.

Det afslutter dette spørgsmål. Tak til udlændinge- og integrationsministeren, og tak til fru Helene Liliendahl Brydensholt og fru Christina Olumeko.

Det næste spørgsmål er til skatteministeren og stilles af hr. Pelle Dragsted.