Spm. nr. S 567

17) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Mikkel Bjørn (DF):

Hvad er ministerens holdning til, at Flygtningenævnet nu har vurderet, at folk fra Gaza, der kommer til Danmark, vil have ret til midlertidig beskyttelse i Danmark, og at statsløse palæstinensere vil blive anerkendt som konventionsflygtninge?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at Flygtningenævnet nu har vurderet, at folk fra Gaza, der kommer til Danmark, vil have ret til midlertidig beskyttelse i Danmark, og at statsløse palæstinensere vil blive anerkendt som konventionsflygtninge?

Ministeren.

Jeg beklager, men jeg skal lige finde det rigtige papir. (Mikkel Bjørn (DF): Luk grænsen står der). (Munterhed). Jeg beklager, det står der ikke præcist. ((Formanden): Så er det ministeren til at svare. Værsgo).

Som spørgeren ved, blander jeg mig ikke i de uafhængige udlændingemyndigheders generelle vurderinger og behandlinger af konkrete sager. Så det korte svar på spørgsmålet er, at jeg som minister ikke har og egentlig heller ikke er interesseret i at have en holdning i forhold til Flygtningenævnets vurdering af forholdene i Gaza. Det er Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, der løbende vurderer situationen i de lande, hvorfra Danmark modtager asylansøgere – det gælder også fra Gaza – og udlændingemyndighederne er til brug for det arbejde i besiddelse af en omfattende samling af baggrundsmateriale om forholdene i de lande, hvorfra Danmark får asylansøgere. Jeg har fuld tillid til, at Flygtningenævnet har foretaget vurderingen af forholdene i Gaza på et ordentligt og oplyst grundlag og også på baggrund af de rammer i udlændingeloven, som et stort flertal i Folketinget står bag, og også inden for rammerne af vores internationale konventioner.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ministeren vil ikke blande sig i Flygtningenævnets afgørelse, men det, ministeren som udlændingeminister kan og bør blande sig i, er selvfølgelig, hvad det er for en udlændingepolitik, vi fører i Danmark. Det er ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti mener, at den her afgørelse fra Flygtningenævnet er en regulær udlændingepolitisk katastrofe. Statsløse palæstinensere er ubetinget den gruppe, der klarer sig dårligst i alle tænkelige statistikker. Det gælder alt lige fra forsørgelse til kriminalitet og generel kulturel tilpasning. Eksempelvis lavede man tilbage i 1992 palæstinenserloven, hvor Pia Kjærsgaard stod som den eneste og råbte til Socialdemokratiet og De Radikale, at det var en regulær katastrofe. Alligevel indførte man den med den konsekvens, at 30 år efter er størstedelen af de statsløse palæstinensere, der dengang fik opholdstilladelse i Danmark, dømt for lovovertrædelser efter straffeloven. Det er da dybt, dybt uholdbart.

Synes ministeren ikke, at det er vanvittig bekymrende, at mennesker nu får ret til at komme ind i Danmark og formentlig få permanent ophold resten af deres liv? For når du er statsløs palæstinenser og eksempelvis får børn i Danmark, arver de børn et statsborgerskab uden at skulle leve op til et eneste krav i vores indfødsretslovgivning, og forældrene får formentlig også lov at blive på grund af diverse tilknytningskrav og på grund af menneskerettighedskonventionens artikel 8, og jeg ved ikke hvad. De mennesker ender med aldrig nogen sinde at forlade Danmark, og det er de mennesker, der klarer sig absolut dårligst i stort set samtlige statistikker.

Det her kan få fatale konsekvenser for trygheden og sikkerheden for Danmark i det hele taget, og ministeren trækker lidt på skuldrene og siger, at han ikke blander sig i Flygtningenævnets afgørelse. Jeg vil gerne spørge ministeren: Hvad har han helt konkret tænkt sig at gøre, for at vi indretter vores udlændingelovgivning på en sådan måde, at de her mennesker aldrig nogen sinde kommer til Danmark?

Ministeren.

Jamen den eneste måde, man kan indrette vores udlændingelovgivning på, for at palæstinensiske flygtninge, der reelt har et reelt asylbehov, ikke kommer til Danmark, er jo at træde ud af flygtningekonventionen, og det vil jeg ikke gøre. Men jeg er ikke enig i vurderingen af, at palæstinenserne nødvendigvis på alle områder er dem, der klarer sig dårligst. Jeg vil mene, at f.eks. somaliere er en gruppe, der på nogle områder klarer sig dårligere, og det gælder også syriske flygtninge, hvor f.eks. kvinder i mindre grad end blandt palæstinensiske flygtninge er i arbejde. Så jeg er ikke enig i den vurdering, men det er rigtigt, at på mange områder ligger palæstinensiske flygtninge i den rigtig tunge ende.

Spørgeren.

Jeg vil medgive ministeren, at statsløse palæstinensere og somaliere er de to grupper, der ligger og kappes om at medføre de værste konsekvenser for vores samfund i det hele taget. Men det ændrer ikke på, at to tredjedele af dem, der fik ophold efter palæstinenserloven i 1992, er dømt for lovovertrædelser. Det er da den fremtid, vi kigger ind i, hvis de mennesker endnu en gang nu og muligvis i langt, langt større antal ender med at få ophold i Danmark. Det er ikke en udvikling, vi ser med milde øjne på i Dansk Folkeparti, og det håber jeg så sandelig heller ikke at regeringen gør.

Ministeren.

Hør nu her. Palæstinenserloven var da ikke en god lov, men den bygger jo på en lov fra 1983, som heller ikke var en god lov. Der er da ikke nogen, der står her og siger, at vi skal have en ny palæstinenserlov. Jeg mener i det hele taget, at det at lave en særlig lovgivning, fordi der kommer en gruppe af flygtninge, skal man være meget, meget påpasselig med, og når vi alligevel af og til gør det, skal det være, fordi der er et helt sagligt begrundet hensyn, der f.eks. handler om, at det kan være svært at behandle folks sager inden for en rimelig tid, hvis det skal ske inden for de almindelige lovgivningsrammer. Altså, det er der jo ikke nogen der vil have skal ske igen.

Spørgeren.

Det er jo fuldstændig irrelevant, om de mennesker kommer til Danmark på en særlov, eller om de kommer hertil, fordi de har et retskrav på asyl, jævnfør flygtningekonventionens bestemmelser. Det, der er essensen, er, at de mennesker kommer til Danmark og muligvis i et meget, meget stort antal, og at det samtidig er den gruppe, der klarer sig dårligst i stort set samtlige statistikker, når det kommer til kulturel tilpasning, arbejdsmarkedstilknytning og kriminalitet. De mennesker ender lige om lidt med at stå i Danmark, og ministeren har ingenting, han ønsker at gøre ved det, for han kan ikke gøre noget ved det. (Tredje næstformand (Karsten Hønge): Tak, så er det ministeren for et afsluttende svar, hr. Mikkel Bjørn!) Det er kun Dansk Folkeparti, der gør noget ved det, fordi vi er indstillet på at opsige konventionen.

Så er det ministeren for et afsluttende svar.

Jamen jeg må bare sige, at hr. Mikkel Bjørn helt har misforstået det, hvis hr. Mikkel Bjørn ikke mener, at der er forskel på at lave en særlov og at opfylde de generelle flygtningebetingelser. Det er klart, at hvis vi i Folketinget, hver gang vi havde en gruppe, der f.eks. tog ophold i en kirke eller på andre måder demonstrerede en utilfredshed med at blive sendt hjem, fordi de ikke havde et reelt asylkrav, lavede en særlov for dem, så ville der selvfølgelig komme mange, mange flere flygtninge til Danmark. Det ville være helt uoverstigeligt, hvorimod at det, at vi holder fast i, at det kun skal gælde folk, der reelt har et asylkrav, selvfølgelig gør, at der er færre af dem, som ikke har det, som kommer til Danmark, hvilket jo er årsagen til, at Danmark er det land i Vesteuropa, der har det næstlaveste antal asylansøgere pr. indbygger i øjeblikket.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren, og tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er til skatteministeren og stillet af hr. Hans Kristian Skibby, som nu får ordet til oplæsning af spørgsmålet.