Behandling
Folketinget kan kun vedtage en lov, hvis folketingsmedlemmerne har drøftet lovforslaget på tre møder i Folketingssalen. Det står i grundloven. Disse debatter om lovforslag kaldes behandlinger. En politiker fra hvert parti (ordføreren) går på skift op på talerstolen og siger, hvad partiet mener om lovforslaget. Efter hver ordførertale har andre folketingsmedlemmer mulighed for at stille spørgsmål til den ordfører, der lige har været på talerstolen, og så starter debatten. Efter 1. behandling sendes lovforslaget videre til det udvalg, der arbejder med det område, som lovforslaget handler om. Ved 2. behandling stemmes der om ændringsforslag til lovforslaget, og ved 3. behandling stemmes der om hele lovforslaget. Et beslutningsforslag skal kun behandles to gange i Folketingssalen, og derfor sker den endelige afstemning om et beslutningsforslag ved 2. behandling.
Se også
Senest opdateret:
[18.08.2009]
Sideansvarlig:
Finn Tørngren Sørensen