Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål

Din søgning gav 610 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Spørger Dato

L 179 Spørgsmål 18

Vil ministeren stille et ændringsforslag, der hæver tidsgrænsen for tilbagebetaling af repatrieringsydelse til mere end 2 år og i benægtende fald yde teknisk bistand til et sådan ændringsforslag?

Udlændinge- og integrationsministeren

Steffen Larsen (LA)

13-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1108

Hvad mener ministeren om, at personer, der er født og opvokset i Danmark, og som kan opnå dansk indfødsret efter § 12 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, skal leve op til kravet om danskkundskaber og bestå indfødsretsprøven?

Udlændinge- og integrationsministeren

Sandra Elisabeth Skalvig (LA)

13-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 367

Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del – spm. 277 konkretisere, hvilke interesser han tænker på, at Danmark »Som et lille land har […] i, at det regelbaserede internationale samfund fungerer«, og i den forbindelse forklare, hvordan det går for andre »små lande« som Israel, New Zealand m.fl., der ikke er en del af EMRK, men synes at klare sig glimrende?

Udlændinge- og integrationsministeren

Morten Messerschmidt (DF)

13-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 366

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samråd den 13. maj 2025, om fasttrackordningen, jf. UUI alm. del - samrådsspørgsmål N-O?

Udlændinge- og integrationsministeren

13-05-2025
(2024-25)

L 180 Spørgsmål 8

Vil ministeren i forlængelse af L 180 - svar på spørgsmål 1, hvor det fremgår, at en ændring om, at der indføres en ordning, hvor en udlænding, der idømmes betinget eller ubetinget fængselsstraf i Danmark, altid meddeles en advarsel i en situation, hvor Danmarks internationale forpligtelser er til hinder for udvisning, angiveligt ikke vil føre til flere udvisninger end i dag, ligesom forslaget vil være forbundet med betydelige økonomiske konsekvenser, redegøre for, i hvilket omfang praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) tillægger det betydning, om en udvist udlænding tidligere var advaret om udvisning, herunder om advarsel om udvisning ikke længere har nogen betydning, samt for de påståede økonomiske konsekvenser, forslaget angiveligt er forbundet med? Vil ministeren endvidere bekræfte, at det på grund af påståede økonomiske hensyn ikke længere er regeringens ambition, at kriminelle udlændinge skal advares om udvisning, rykke nærmere på udvisning og udvises i videst muligt omfang inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser?

Udlændinge- og integrationsministeren

Mikkel Bjørn (DF)

12-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 365

Vil ministeren i forlængelse af pressemeddelelse af 5. maj 2025 om stramning af reglerne for udlændinge uden lovligt ophold på bl.a. Kærshovedgård oversende en skriftlig redegørelse for, hvordan ministeren konkret forventer at gennemføre stramningerne, herunder om stramningerne forventes gennemført ved lovændringer, ændringer i bekendtgørelser eller på anden vis, og hvornår ministeren forventer stramningerne gennemført? Der henvises til pressemeddelelsen »Regeringen vil stramme regler for udlændinge uden lovligt ophold på blandt andet Kærshovedgård«, uim.dk, den 5. maj 2025.

Udlændinge- og integrationsministeren

12-05-2025
(2024-25)

B 156 Spørgsmål 1

Vil ministeren tage initiativ til at få udarbejdet en kortlægning over de samlede offentlige udgifter til ikkevestlige indvandrere, som indeholder opdaterede tal ift. Finansministeriets økonomiske analyse fra 2023 samt indeholder alle de udgifter, som staten har til ikkevestlige indvandrere, herunder f.eks. også udgifter til domstole, fængsler, politi, tolkning, specialundervisning og socialrådgivere?

Udlændinge- og integrationsministeren

Lars Boje Mathiesen (BP)

09-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 364

Vil ministeren kommentere artiklen »Afslørede moske i tidligere grillbar – nu har politiet rejst sigtelser i sagen«, tv2ostjylland.dk, den 6. maj, og vil ministeren redegøre for, om regeringen overhovedet ønsker at lukke moskéen med den udskældte imam?

Justitsministeren

Peter Skaarup (DD)

09-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 363

Vil ministeren oplyse, hvor mange penge der er afsat til tryghedsskabende initiativer i og omkring Kærshovedgård siden 2022 fordelt pr år? Vil ministeren desuden redegøre for, hvordan disse penge er brugt? Besvarelsen ønskes oversendt i en tabelform.

Udlændinge- og integrationsministeren

Betina Kastbjerg (DD)

09-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 362

Vil ministeren redegøre for, hvor mange ansatte der er på Kærshovedgård? Vil ministeren desuden redegøre for, hvilke arbejdsopgaver de pågældende medarbejdere varetager, og vil ministeren endvidere oversende en oversigt med antallet af medarbejdere fordelt efter deres arbejdsopgaver?

Udlændinge- og integrationsministeren

Betina Kastbjerg (DD)

09-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 361

Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del – spm. 246 kommentere på, at Midt- og Vestjyllands Politi har beslaglagt 18 køretøjer, som blev vurderet til at have en værdi på 10.000 kr. eller derover, og som tilhørte beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård, men hvor der efterfølgende ikke kunne foretages beslaglæggelse af 13 af disse køretøjer, idet de enten viste sig ikke at have en værdi over 10.000 kr. eller var behæftet med pant? Vil ministeren herunder redegøre for, hvordan det kan være, at man i hver af de 13 konkrete tilfælde ikke har kunnet foretage beslaglæggelse af køretøjerne?

Udlændinge- og integrationsministeren

Peter Skaarup (DD), Betina Kastbjerg (DD)

08-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 360

Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del – spm. 138 oplyse andelen af 16-64-årige personer med MENAPT-oprindelse, der er på langvarig offentlig forsørgelse, opdelt på oprindelsesland og køn for 2023?

Beskæftigelsesministeren

08-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 359

Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del – spm. 137 oplyse andelen af 16-64-årige personer med MENAPT-oprindelse, der er på overførselsindkomst, opdelt på oprindelsesland og køn for 2023?

Beskæftigelsesministeren

08-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 358

Formand for Børne- og Skoleudvalget i Brøndby Kommune, Annette Pilmark, har i P1 Morgen 30. april 2025 oplyst, at der nu er oprettet modtagerklasser på alle klassetrin i hendes kommune pga. de mange 3. landsborgere, der kommer til Danmark for at arbejde, og hun efterlyser hjælp fra staten til de stigende udgifter som følge heraf. Vil ministeren derfor redegøre for, om regeringen vil komme de berørte kommuner til hjælp, og hvordan man i så fald vil gøre det, samt redegøre for, hvor mange ekstra ressourcer regeringen vurderer det vil koste kommunerne at sikre en god modtagelse af børn i forbindelse med en kommende certificeringsordning for at øge antallet af 3. landsborgere på det danske arbejdsmarked?

Udlændinge- og integrationsministeren

Victoria Velasquez (EL)

08-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 357

Vil ministeren redegøre for, om regeringen i forbindelse med etableringen af en certificeringsordning for 3. landsborgere til det danske arbejdsmarked vil sikre adgang for fagbevægelsen til byggepladserne, så den danske arbejdsmarkedsmodel i praksis kan opretholdes?

Udlændinge- og integrationsministeren

Victoria Velasquez (EL)

08-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 356

Vil ministeren redegøre for, hvor mange udenlandske ansatte der er registeret som arbejdende på Novo Nordisk-byggerier i hhv. Kalundborg, Odense, Hillerød og Bagsværd, samt hvor stor en andel af de udenlandske ansatte på Novo Nordisk-byggerier i hhv. Kalundborg, Odense, Hillerød og Bagsværd, som har en fast læge?

Udlændinge- og integrationsministeren

Victoria Velasquez (EL)

08-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 355

Vil ministeren i forbindelse med Region Sjællands opsigelse af aftalen om lægedækning for de ansatte på Femern redegøre for, hvordan man fremadrettet vil sikre, at alle ansatte på byggeriet har en fast læge, og hvilke tiltag man vil tage for at sikre, at udenlandsk arbejdskraft generelt i Danmark har adgang til en fast læge.

Indenrigs- og sundhedsministeren

Victoria Velasquez (EL)

08-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 354

Gang på gang har der været eksempler på arbejdskriminalitet, som returkommission, hvidvask og systematiske brud på arbejdsmiljøloven i kæden af underentrepriser i byggeriet. Vil regeringen i forbindelse med etableringen af en ny certificeringsordning vedrørende udenlandsk arbejdskraft støtte etableringen af et juridisk kædeansvar, så hovedentreprenøren ikke kan løbe fra ansvaret?

Beskæftigelsesministeren

Victoria Velasquez (EL)

08-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 353

Hvordan vil regeringen sikre, at en ny certificeringsordning vedrørende udenlandsk arbejdskraft automatisk ophører i tilfælde af voksende arbejdsløshed i specifikke brancher?

Udlændinge- og integrationsministeren

Victoria Velasquez (EL)

08-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 352

Kreativiteten har vist sig at være stor, når det gælder arbejdskriminalitet, og lukkes ét hul, findes der ofte et nyt hul. Hvad vil regeringen i forbindelse med etableringen af en ny certificeringsordning vedrørende udenlandsk arbejdskraft gøre for at sikre en løbende dialog om problemerne med arbejdskriminalitet og social dumping med arbejdsmarkedets parter og relevante myndigheder? Vil regeringen eksempelvis oprette et fast forum for arbejdskriminalitet og social dumping for risikobrancher som foreslået af fagbevægelsen?

Beskæftigelsesministeren

Victoria Velasquez (EL)

08-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 351

Der har vist sig at være problemer de forskellige myndigheder imellem i forhold til at dele information i indsatsen mod arbejdskriminalitet. Vil regeringen i forbindelse med en ny certificeringsordning vedrørende udenlandsk arbejdskraft tage konkret initiativ til en styrket myndighedsindsats eksempelvis ved oprettelsen af en enstreget myndighed mod arbejdskriminalitet, som man har det i Norge?

Beskæftigelsesministeren

Victoria Velasquez (EL)

08-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 350

Vil regeringen i forbindelse med forhandlingerne om en øget tilgang af udenlandske kollegaer fra tredjelande lave konkrete tiltag for at øge straffen for arbejdskriminalitet såsom eksempelvis returkommission, brud på arbejdsmiljøloven, hvidvask, skattebedrageri, trusler og vold?

Udlændinge- og integrationsministeren

Victoria Velasquez (EL)

08-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 349

Der har været mange eksempler på misbrug af de nuværende beløbsordninger til at trykke lønnen og begå arbejdskriminalitet. Vil ministeren derfor oplyse, om den nye certificeringsordning vil erstatte de nuværende beløbsordninger, eller om det vil være en yderligere åbning for øget arbejdskraftsindvandring?

Udlændinge- og integrationsministeren

Victoria Velasquez (EL)

08-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 348

Regeringen taler om oprettelsen af et ID-kort i forbindelse med en ny certificeringsordning for udenlandsk arbejdskraft, men vil regeringen støtte, at det skal være en national og ambitiøs model, hvor arbejdsmarkedets parter kan få adgang til data, når det vil være fagretligt nødvendigt?

Beskæftigelsesministeren

Victoria Velasquez (EL)

08-05-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 347

Blandt andet Københavns Kommunes kontrolenhed har dokumenteret, at de fleste eksempler på underbetaling og arbejdskriminalitet findes i underleverandørkæderne, særligt blandt vikar- og mandskabsbureauer. Hvordan forholder regeringen sig til den problematik, og vil man evt. overveje at stille krav om direkte ansættelser i en ny certificeringsordning vedrørende udenlandsk arbejdskraft, så kun egentligt producerende virksomheder kan benytte sig af ordningen?

Udlændinge- og integrationsministeren

Victoria Velasquez (EL)

08-05-2025
(2024-25)

Din søgning gav 610 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200