Udvalget har bedt ministrene redegøre for, hvad
regeringen agter at gøre for at hjælpe de mange piger
og kvinder i islamistiske miljøer, der udsættes for
social kontrol, fastholdes i religiøse ægteskaber mod
deres vilje, giftes væk som mindreårige ved islamiske
vielser, sendes på genopdragelsesrejser m.v.
Derudover har udvalget spurgt ministrene, om regeringen vil
skærpe straffene for dem, der begår disse forbrydelser
mod kvinder, eller indføre øget overvågning og
kontrol med imamer og moskéer, så flere fremover
straffes samt straffes hårdere for disse forbrydelser.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Susie
Jessen (DD), Betina Kastbjerg (DD) og Peter Skaarup (DD).