Åbent samråd om Hjemrejsestyrelsens manglende reaktioner over for mulige overtrædelser i udrejsecentre
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Mødedato: 19-04-2022
Starttidspunkt: 15.00
Sluttidspunkt: 16.30
Lokale: S-092
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har kaldt udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye i samråd om Hjemrejsestyrelsens manglende reaktioner over for mulige overtrædelser i udrejsecentre. Samrådet finder sted d. 19. april 2022 kl. 15:00 i lokale S-092

Udvalget har bedt ministeren forholde sig til sagen om Hjemrejsestyrelsens manglende reaktioner over for mulige overtrædelser i udrejsecentre, jf. artiklen "Udviste udlændinge har i halvandet år kunnet slippe for straf efter brud på regler" på dr.dk den 11. februar 2022?
Udvalget vil også bede ministeren forholde sig til følgende:
1. Hvorfor har Hjemrejsestyrelsen kun behandlet og eventuelt foretaget politianmeldelse i omkring 1/3 af de mulige overtrædelser?
2. Er problemet begrænset til Udrejsecenter Kærshovedgaard eller omfatter det andre udrejsecentre?
3. Hvilke initiativer har ministeren igangsat, for at Hjemrejsestyrelsen fremover forfølger alle sager til fulde?
4. Regner ministeren med, at den manglende reaktion i sagerne betyder, at mange overtrædelser ikke vil blive sanktioneret, selvom brud kan konstateres?
5. Vil ministeren arbejde for, at de begåede overtrædelser, der fortsat kan forfølges, bliver sanktioneret, således at det kompenseres for den manglende overholdelse?
6. Vil ministeren igangsætte en undersøgelse af, om anden lovgivning på udlændingeområdet, herunder tildeling eller fratagelse af opholdstilladelser, ikke håndhæves i fuldt omfang, og om andre mulige overtrædelser på anden vis ikke forfølges af udlændingemyndighederne, i det omfang lovgivningen kræver?
Samrådsspørgsmål O er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB)

Kontakt
Udvalgssekretær
Cecilie Rahbek
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Cecilie Thorud
3337
Send e-mail