Åbent samråd om hjemsendelser af asylansøgere fra Danmark til Grækenland
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Mødedato: 04-11-2010
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 1-133
Folketingets Integrationsudvalg har kaldt integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i samråd om hjemsendelser af asylansøgere til Grækenland i medfør af den såkaldte Dublin-forordning. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 4. november 2010 i lokale 1-133 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 10.00.

Integrationsudvalget har kaldt integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i samråd om hjemsendelser af asylansøgere til Grækenland. Baggrunden for samrådet er, at bl.a. Menneskerettighedsdomstolen har kritiseret, at asylansøgere sendes tilbage til Grækenland, fordi det græske asylsystem er brudt sammen. Danmark har sendt asylansøgere tilbage til Grækenland med henvisning til den såkaldte Dublin-forordning, som er en aftale mellem EU-landene, som skal forhindre, at en asylansøger får behandlet sin ansøgning i flere EU-lande samtidigt.

Integrationsudvalget har bl.a. bedt ministeren redegøre for, om Danmark har levet op til forpligtelserne i FN's Børnekonvention, når Danmark har sendt børnefamilier tilbage til Grækenland.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen(EL).

Samrådet TV-optages og sendes på Folketingets TV-kanal.

Kontakt
Udvalgssekretær
Cecilie Rahbek
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Cecilie Thorud
3337
Send e-mail