Åbent samråd vedrørende forholdene i moské på Grimhøjvej i Aarhus og forebyggelse af radikalisering af unge.
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Mødedato: 17-06-2014
Starttidspunkt: 12.00
Sluttidspunkt: 12.00
Lokale: 2-080
Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik har kaldt justitsministeren Karen Hækkerup og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen i samråd for med afsæt i forholdene omkring moskéen på Grimhøjvej i Aarhus at redegøre for regeringens indsat i forhold til forebyggelse af radikalisering af unge, herunder redegøre for retstilstanden i forhold til godkendelse af trossamfund i Danmark. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 17. juni 2014 kl. 12.00.

Udvalget har bedt ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold redegøre for:

- forholde sig til regeringens nuværende indsats i forhold til forebyggelse af radikalisering af unge, herunder om regeringen har opnået den ønskede effekt af indsatsen. Og hvad regeringen agter at gøre for at forhindre, at herboende unge muslimer drager i hellig krig, f.eks. i Syrien.

- om regeringen agter at sikre en klar retstilstand i forhold til godkendelse af trossamfund i Danmark, hvorvidt der skal stilles nye kriterier i forbindelse med godkendelsen og ikke mindst, om regeringen agter at sikre den nødvendige
hjemmel, så en godkendelse af et trossamfund fremover - og under hvilke
nærmere omstændigheder - vil kunne tilbagekaldes? Der henvises i øvrigt til
artiklen: "Integrationsminister vil se nærmere på godkendelse af trossamfundet",

Udvalget har bedt justitsministeren redegøre for:

- regeringens kendskab til, at moskeen på Grimhøjvej
i Aarhus og udenlandske prædikanter med tilknytning til moskeen angiveligt
opfordrer unge til at begå kriminalitet i Danmark for at skaffe penge til
hellig krig, herunder hvordan regeringen forholder sig til politiets oplysninger om, at 22 unge, som er draget i hellig krig i Syrien, har haft deres gang i moskeen på Grimhøjvej i Aarhus, og hvad regeringen agter at gøre ved sådanne opfordringer til at begå kriminalitet i Danmark.

- hvordan regeringen forholder sig til, at moskeen på Grimhøjvej i Aarhus er at betragte som en forening eller et trossamfund, der opfordrer til hellig krig, hvilket kan sidestilles med at opfordre til vold, herunder om regeringen agter at iværksætte initiativer for at sikre, at aktiviteterne i moskeen på Grimhøjvej er legitime.

Samrådsspørgsmålene Z, Æ, Ø og Å er stillet efter ønske fra medlem af udvalget Merete Riisager (LA).
Tilmelding til samrådet er nødvendig. Se kontaktinformation i boksen til højre på siden.



Kontakt
Udvalgssekretær
Cecilie Rahbek
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Cecilie Thorud
3337
Send e-mail