Åbent samråd om styrkelse af grænsekontrol ved de danske grænser
Udvalg: Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Mødedato: 25-08-2016
Starttidspunkt: 10.00
Sluttidspunkt: 10.55
Lokale: 1-133
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har kaldt udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg og skatteminister Karsten Lauritzen i samråd om styrkelse af grænsekontrollen ved Danmarks grænser.

Udvalget har bedt udlændinge-, integrations- og boligministeren redegøre for, om og i givet fald hvordan og hvornår regeringen agter at styrke grænsekontrollen ved Danmarks grænser med henblik på at foretage en ordentlig og sikker personkontrol af indrejsende, eksempelvis ved at indføre transportøransvar eller ved at give mulighed for at afvise asylansøgere ved de danske grænser?

Udvalget har bedt skatteministeren redegøre for, om regeringen vil styrke den midlertidige grænsekontrol ved at lade toldere deltage i kontrollen, da tolderne qua deres erfaring med at spotte bilister, der kan have smuglergods i sit køretøj såsom vin/spiritus, narkotika, våben osv., også vil kunne bidrage til spotte menneskesmuglere og sikre en ordentlig og sikker personkontrol af indrejsende.

Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 25. august 2016 kl. 10.00 i vær. 1-133 i Folketinget.

Samrådet er indkaldt efter ønske fra Christian Langballe (DF) og Dennis Flydtkjær (DF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Cecilie Rahbek
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Cecilie Thorud
3337
Send e-mail