Udenrigsministeren er indkaldt i et åbent samråd for
at redegøre for processen, der førte til regeringens
beslutning om at indføre koranloven.
Udvalget ønsker specifikt svar på følgende
spørgsmål:
- om dekanen for de arabiske ambassadører i Danmark spillede
en afgørende rolle i indførelsen af koranloven,
- hvilke drøftelser der har været mellem regeringen og
de arabiske ambassadører,
- hvordan forløbet omkring indførelsen af koranloven
adskiller sig fra håndteringen af Muhammed-krisen,
- om udenrigsministeren er enig i, at koranloven aldrig ville
være blevet indført uden de arabiske
ambassadørers engagement, og
- hvorfor udenrigsministeren har udtalt, at Organisationen for
Islamisk Samarbejde (OIC) ikke spillede en rolle i udarbejdelsen af
loven, når dekanen for de arabiske ambassadører
hævder det modsatte.
Spørgsmålene er stillet på baggrund af artiklen
"Leder af arabiske ambassadører: Koranloven var ikke blevet
til noget uden os", bragt i Frihedsbrevet den 12. april 2024.
Samrådsspørgsmål M er stillet efter ønske
fra Peter Skaarup (DD) og samrådsspørgsmål N
efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).