Åbent samråd om udenrigsministerens videosamtale med en russisk komikergruppe
Udvalg: Udenrigsudvalget
Mødedato: 09-02-2024
Starttidspunkt: 09.00
Sluttidspunkt: 09.00
Lokale: Vær. 1-133
Udenrigsudvalget har indkaldt udenrigsministeren i åbent samråd om et videomøde med en russisk komikergruppe, der udgav sig for at være kommissionsformanden for Den Afrikanske Union. Samrådet finder sted fredag den 9. februar 2024 kl. 9.00 i vær. 1-133.

Udenrigsministeren er indkaldt i et åbent samråd for at redegøre for hændelsesforløbet og sikkerhedsforanstaltningerne omkring hans deltagelse i et videomøde, hvor han ufrivilligt indgik i en samtale med en person fra en russisk komikergruppe, der udgav sig for at være kommissionsformanden for Den Afrikanske Union.

Udvalget har bl.a. udbedt sig svar på,
- hvordan en russisk komikergruppe, der talte med tydelig russisk accent, kunne slippe igennem Udenrigsministeriets sikkerhedskontrol og opnå direkte adgang til ministeren, der diskuterede fortrolige emner om krigen i Ukraine,
- om ministeren vil fastholde, at hans udsagn i samtalen er udtryk for Danmarks officielle holdning til konflikten i Ukraine, herunder at der på et tidspunkt bliver behov for at forhandle med præsident Putin,
- om ministeren tidligere har mødt eller talt med kommissionsformanden for Den Afrikanske Union, og hvad der førte til ministerens overbevisning om, at det var ham, han talte med,
- hvilke sikkerhedsmekanismer der svigtede i planlægningen af mødet,
- hvor samtalen fandt sted, og hvilken rådgivning ministeren har modtaget om sikkerhed i forbindelse med onlinemøder, og
- om ministeren har diskuteret sikkerhed i forbindelse med onlinemøder med Det Udenrigspolitiske Nævn.

Samrådsspørgsmål G er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Niklas Borker Bjerre
3337 3621
Send e-mail
Udvalgsassistent
Amalie Andresen
3337 3618
Send e-mail

URU, Alm.del - 2023-24 - Samrådsspørgsmål G