Udenrigsministeren er blevet bedt om at besvare syv
spørgsmål, der på forskellig vis omhandler
regeringens planlagte indgreb mod forhånelse af koranen,
sikring af borgernes ytringsfrihed og Danmarks internationale
relationer. Spørgeren ønsker bl.a. at vide, hvordan
regeringen søger at afværge en eskalation af
situationen og udenlandsk indblanding i danske anliggender samt
risikoen for internationale krav om yderligere indrømmelser.
Samrådet forventes også at belyse ministerens holdning
til, hvorvidt afbrænding af bøger kan sidestilles med
voldelige handlinger og opstande, og om der er bøger og
genstande, som kan anses som mere hellige end andre. Ministeren vil
også skulle redegøre for sin og statsministerens
involvering i dialogen med internationale partnere, og hvordan
regeringens planlagte indgreb harmonerer med tidligere udtalelser
om værdipolitik og demokrati.
Samrådsspørgsmål J - P er stillet efter
ønske fra Mikkel Bjørn (DF) .
Den fulde ordlyd af samrådsspørgsmålene kan
findes nedenfor.
Kl. 16.00 starter et andet samråd om samme emne. Nyhed om
samrådet med information om tilmelding og link til
tv-optagelse finder du her:
www.ft.dk/udvalg/udvalgene/URU/kalender/67943/samraad