Åbent samråd om ansættelsen af en dansk diplomat på Hudson-instituttet
Udvalg: Udenrigsudvalget
Mødedato: 20-11-2018
Starttidspunkt: 13.30
Sluttidspunkt: 13.30
Lokale: Vær. 2-133
Udenrigsudvalget har kaldt ministeren for udviklingssamarbejde i samråd om ansættelsen af en dansk diplomat på Hudson-instituttet. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 20. november 2018 kl. 13.30 i vær. 2-133.

Ministeren for udviklingssamarbejde er blevet spurgt om, hvad hun kan oplyse om ansættelsen af en dansk diplomat på Hudson-instituttet, herunder hvordan danske interesser varetages i ansættelsen, hvilke opgaver den pågældende forventes at udføre, om diplomaten arbejder under instruks fra den danske regering, og hvem vedkommende skal referere til.

Derudover ønsker udvalget at vide, om det forventes, at den danske diplomat skal medvirke til meningsdannelse, som støtter den amerikanske højrefløj, og - hvis det ikke er tilfældet - hvordan det sikres, at det ikke sker.

Endelig er ministeren blevet bedt om at svare på, om Udenrigsministeriet skal godkende eventuelle rapporter, som den pågældende udarbejder, og om ministeren ser et problem i, at den danske regering kan blive medansvarlig for et arbejde, som involverer sig i amerikansk politik.

Samrådsspørgsmål E er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF).

Tilmelding til samrådet er nødvendig - klik på linket "e-mail" i boksen nedenfor.

Kontakt
Udvalgssekretær
Niklas Borker Bjerre
3337 3621
Send e-mail
Udvalgsassistent
Amalie Andresen
3337 3618
Send e-mail