Åbent samråd om aftale om historisk udredning af Danmarks militære engagement
Udvalg: Udenrigsudvalget
Mødedato: 06-06-2017
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 14.00
Lokale: Vær. 2-133
Udenrigsudvalget har kaldt udenrigsministeren i samråd om aftalen om en historisk udredning af Danmarks militære engagement. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 6. juni 2017 kl. 13.00 i vær. 2-133.

Under henvisning til artiklen "Søren Pind modsiger regeringen i fortrolig mail" fra politiken.dk den 9. februar 2017, hvor den tidligere justitsminister er citeret for at have fastslået, at "Der skal være enighed blandt dem, som er med, herunder dig, om den konkrete udpegning. Så ingen grund (til red.) bekymring", er udenrigsministeren blevet bedt om at svare på, om den garanti, der således er blevet givet om udpegning af forskerteamet, er blevet opfyldt af regeringen.

Derudover har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvordan han og regeringen forholder sig generelt til indgåelse af aftaler om enighed, vetoret og lign. under forhandlinger og evt. senere brud på aftaler herom, og hvordan regeringen vil undgå, at en situation som den, der er opstået i forbindelse med aftalen om en historisk udredning af Danmarks militære engagement, gentager sig.

Endelig ønsker udvalget at vide, hvordan det kan gå til, at fire af de fem partier, der indgik aftalen om den historiske udredning af Danmarks militære engagement, kan bestemme sig for at underkende garantien om enighed.

Samrådsspørgsmål X, Y og Z er stillet efter ønske fra René Gade (ALT).

Tilmelding til samrådet er nødvendig.

Kontakt
Udvalgssekretær
Niklas Borker Bjerre
3337 3621
Send e-mail
Udvalgsassistent
Amalie Andresen
3337 3618
Send e-mail

URU, Alm.del - 2016-17 - Samrådsspørgsmål X