Åbent samråd om ROJ TV
Udvalg: Udenrigsudvalget
Mødedato: 03-02-2011
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: Vær. 2-133
Udenrigsudvalget har kaldt udenrigsminister Lene Espersen (K) og justitsminister Lars Barfoed (K) i samråd om ROJ TV. Samrådet er åbent og afholdes torsdag den 3. februar 2011 kl. 12.00 i værelse 2-133.

Udvalget har stillet et spørgsmål til justitsministeren og to spørgsmål til udenrigsministeren om dialogen med Tyrkiet og andre i forbindelse med undersøgelserne af ROJ TV.

Udvalget har blandt andet bedt justitsministeren redegøre for, hvilken sammenhæng der er mellem Anders Fogh Rasmussens bestræbelser på at blive NATO Generalsekretær og undersøgelserne af ROJ TV.

Derudover har udvalget bedt udenrigsministeren redegøre for de diplomatiske aktiviteter mellem Danmark og henholdsvis USA og Tyrkiet om ROJ TV, og bedt ministeren oplyse, om den danske regering kendte til at Tyrkiets regering skulle have klaget over, at løfter givet af Anders Fogh Rasmussen til Tyrkiet ikke var blevet holdt.

Samrådsspørgsmål M, N og O er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).

Samrådsspørgsmålene kan downloades i boksen til højre.

Samrådet bliver transmitteret live her på ft.dk og vises desuden på Folketingets tv-kanal.

Kontakt
Udvalgssekretær
Niklas Borker Bjerre
3337 3621
Send e-mail
Udvalgsassistent
Amalie Andresen
3337 3618
Send e-mail