Udvalget har stillet ministeren seks spørgsmål om
Israel og De Palæstinensiske Selvstyreområder.
Udvalget har blandt andet bedt ministeren forholde sig Karoline
Henriques' kronik "EU hindrer fred i Mellemøsten", der blev
bragt i Berlingske Tidende den 14. september 2010. Derudover har
udvalget bedt ministeren redegøre for, hvordan regeringen
kontrollere, at støtten til palæstinensiske
organisationer ikke går til organisationer, der modarbejder
fredsprocessen gennem et aggressivt formål. Udvalget her
endvidere bedt ministeren redegøre for, om Danmark fortsat
støtter NGO Development Center (NDC).
Derudover har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvad
ministeren har gjort og vil gøre for at tilkendegive over
for israelske myndigheder hvad den danske holdning til
bosættelser er, blandt andet som udtrykt i Folketingets
Vedtagelse V 73 2009-10. Udvalget har endvidere bedt ministeren
redegøre for hvilke redskaber, både bilaterale og
gennem EU, som ministeren vil anvende for at presse den israelske
regering til at indstille ulovlige bosættelser i de
palæstinensiske områder. Endelig har udvalget bedt
ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil fremme
adgangen for varer og personer til og fra Gaza.
Samrådsspørgsmål F, G og H er stillet efter
ønske fra Søren Espersen (DF).
Samrådsspørgsmål J, K og L er stillet efter
ønske fra Mogens Lykketoft (S)
Samrådsspørgsmålene kan downloades i boksen
til højre - samrådsspørgssmål F til G og
J til L.
Folketingets vedtagelse V 73 om Israel og Palæstina og de
skriftlige udvalgsspørgsmål, der er stillet i
forbindelse med samrådet kan downloades i boksen "Relateret
materiale" til højre.
Samrådet bliver transmitteret live her på ft.dk og
vises desuden på Folketingets tv-kanal.