Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvorfor
regeringen ikke ønsker, at Danmark fuldt ud tilslutter sig
EITI. Endvidere skal ministeren redegøre for, i hvilket
omfang Grønland kan tilslutte sig EITI, såfremt
Danmark ikke tilslutter sig.
Extractive Industries Transparency Initiative er et initiativ, der
skal øge gennemsigtighed og ansvarlighed i udnyttelsen af
naturressourcer. EITI bygger på en række
minimumsstandarder for interaktion mellem regeringer, private
aktører og civilsamfund, som har til formål at skabe
større åbenhed og bekæmpe korruption i
udnyttelsen af naturressourcer og på den måde bl.a.
sikre et bedre investeringsklima.
Læs mere på EITI og Transparencys hjemmeside via
linkene til højre. Gennem disse kan du endvidere læse
om Grønlands stillingtagen.
Samrådsspørgsmål F er stillet efter ønske
af Jakob Ellemann-Jensen (V).
Samrådsspørgsmål G er stillet efter ønske
fra Ellen Trane Nørby (V).
Samrådsspørgsmålene kan findes i boksen til
højre.