Åbent samråd om henrettelse af narkosmuglere i Pakistan
Udvalg: Udenrigsudvalget
Mødedato: 28-01-2015
Starttidspunkt: 13.15
Sluttidspunkt: 13.15
Lokale: Vær. 2-133
Folketingets Udenrigsudvalg har kaldt handels- og udviklingsministeren i samråd om henrettelse af narkosmuglere i Pakistan. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 28. januar 2015 ca. kl. 14.15 i vær. 2-133 (efter det åbne samråd om gældsslaveri i Indien). Deltagerne opfordres til at komme i god tid, da begyndelsestidspunktet for det åbne samråd ikke kan fastsættes med sikkerhed.

Udvalget har blandt andet bedt ministeren redegøre for dansk bistand til Pakistan og risikoen for, at narkosmuglere risikerer dødsstraf, og udvalget spørger også om, om det er i overensstemmelse med principper for dansk udviklingsbistand at støtte narkobekæmpelse, når der er risiko for dødsstraf. Ifølge den britiske menneskerettighedsorganisation Reprieve risikerer tilfangetagne smuglere at blive henrettet under dække af at blive kaldt terrorister i Pakistan.

Samrådsspørgsmål G er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Tilmelding til samrådet er nødvendig.

Kontakt
Udvalgssekretær
Niklas Borker Bjerre
3337 3621
Send e-mail
Udvalgsassistent
Amalie Andresen
3337 3618
Send e-mail

URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Samrådsspørgsmål G