Udvalget har bedt ministeren om at svare på, om det efter
hans opfattelse er hensigtsmæssigt at gennemføre en
historisk nedskæring i bistanden til udviklingslande på
42%, hvoraf 700 mio. kr. tages fra bidraget til FN, særligt i
et år, hvor Danmark har indgået samarbejde med resten
af verden om en ambitiøs udviklingsdagsorden på
verdensplan - 2030-dagsordenen om de 17 verdensmål.
Endvidere har udvalget spurgt, om ministeren er enig i, at Danmark
mister sin position som udviklingspolitisk bannerfører som
følge af nedprioriteringen af udviklingsbistanden. Udvalget
ønsker derudover at vide, om regeringen fastholder, at FN er
en afgørende, fredsbevarende global aktør, og om
denne rolle kan bevares, hvis den danske støtte til
FN-samarbejdet udhules.
Endelig spørger udvalget, om ministeren finder det rimeligt
at omprioritere en stor del af udviklingsbistanden fra
kerneområderne i udviklingspolitikken, såsom
fattigdomsbekæmpelse, til mere perifere aktiviteter på
kanten af DAC's regler, som det sker ved finansieringen af
flygtninge.
Samrådsspørgsmål AR - AU er stillet efter
ønske fra Ulla Sandbæk (ALT).
Tilmelding til samrådet er nødvendig.