Åbent samråd om de indikatorer, som skal bruges til at måle, om FN’s nye verdensmål nås
Udvalg: Udenrigsudvalget
Mødedato: 22-01-2016
Starttidspunkt: 12.00
Sluttidspunkt: 12.00
Lokale: Vær. 2-080
Folketingets Udenrigsudvalg har kaldt udenrigsministeren i samråd om arbejdet med de indikatorer, som skal bruges til at måle, om FN’s nye verdensmål fra september 2015 nås. De nye verdensmål erstatter de otte 2015-mål, som udløb i 2015, samt følger op på Rio-konferencerne om bæredygtig udvikling. Samrådet er åbent for alle og finder sted fredag den 22. januar 2016 kl. ca. 12.00 i lokale 2-080.

Udvalget har bedt ministeren oplyse om det fortløbende arbejde med at formulere de indikatorer, som skal bruges til at måle, om de nye FN-verdensmål nås. Udvalget har endvidere bedt ministeren om at oplyse, om ministerens tidligere og aktuelle inddragelse og arbejde med indikatorerne, herunder ministerens inddragelse af Folketinget, civilsamfundet og andre i arbejdet med indikatorerne.

Samrådsspørgsmål K er stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S).

Tilmelding til samrådet er nødvendig.

Kontakt
Udvalgssekretær
Niklas Borker Bjerre
3337 3621
Send e-mail
Udvalgsassistent
Amalie Andresen
3337 3618
Send e-mail