Udenrigsudvalget (URU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 164 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

URU Alm.del Spørgsmål 141

Vil ministeren redegøre for, om Udenrigsministeriet siden 26. september 2024 har holdt møder med Polisario, herunder med Polisarios repræsentant i Danmark, og om ministeriet har været i dialog om indholdet og konsekvenserne af det fælles kommuniké mellem den marokkanske minister Nasser Bourita og den danske udenrigsminister offentliggjort 26. september 2024? I givet fald vil ministeren oplyse, hvad henholdsvis Udenrigsministeriets og Polisarios positioner har været under dialogen? Der henvises til det pågældende kommuniké, som er offentliggjort i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet: ”Joint communiqué between the Danish and Moroccan foreign ministers following bilateral meeting at UNGA79”, www.um.dk, den 26. september 2024.

Ubesvaret

25-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 140

I en pressemeddelelse fra 2. juni 2025 meddelte den britiske regering, at den har ændret politik i forhold til Vestsahara og fremhæver i samme pressemeddelelse udsigten til gevinster for britisk erhvervsliv i samarbejdet med Marokko. Indgik der konkrete marokkanske tilsagn om fordele for dansk erhvervsliv i forbindelse med formuleringen af det fælles kommuniké mellem den marokkanske minister Nasser Bourita og den danske udenrigsminister offentliggjort 26. september 2024 som modydelse for, at den danske regering betegnede Marokkos ”autonomiplan” for Vestsahara fra 2007 som ”et seriøst og troværdigt bidrag” til den igangværende FN-proces og som ”et godt grundlag for en løsning”? Der henvises til ”Joint communiqué between the Danish and Moroccan foreign ministers following bilateral meeting at UNGA79”, www.um.dk, den 26. september 2024, og til pressemeddelelse fra den britiske regering ”New UK-Moroccan partnerships to grow UK economy”, www.gov.uk, den 2. juni 2025.

Ubesvaret

25-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 139

Støtter regeringen arbejdet i FN for en folkeafstemning i Vestsahara om områdets fremtid, og hvilke konkrete skridt har Danmark taget på området i 2024-25, herunder som medlem af FN’s Sikkerhedsråd siden januar 2025?

Ubesvaret

25-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 138

Hvilke skridt tager den danske regering for at sikre, at dansk bistand, investeringer og projekter med relation til Marokko ikke bidrager til at fastholde og styrke Marokkos besættelse af Vestsahara i strid med folkeretten og EU-Domstolens afgørelser? Der henvises til det fælles kommuniké mellem den marokkanske minister Nasser Bourita og den danske udenrigsminister offentliggjort 26. september 2024, hvori samarbejde inden for handel, investering, migration, udvikling, vedvarende energi, vandteknologi og logistik fremhæves. Jf. Udenrigsministeriets pressemeddelelse ”Joint communiqué between the Danish and Moroccan foreign ministers following bilateral meeting at UNGA79”, www.um.dk, den 26. september 2024.

Ubesvaret

25-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 137

Vil ministeren redegøre for Udenrigsministeriets folkeretlige vurdering af Marokkos besættelse af Vestsahara og af den ”autonomiplan”, som der refereres til i det fælles kommuniké mellem den marokkanske minister Nasser Bourita og den danske udenrigsminister offentliggjort 26. september 2024? Der henvises til det pågældende kommuniké, som er offentliggjort i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet: ”Joint communiqué between the Danish and Moroccan foreign ministers following bilateral meeting at UNGA79”, www.um.dk, den 26. september 2024.

Ubesvaret

25-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 136

I ”Lov om Grønlands Selvstyre” af 12. juni 2009 fremgår det i præamblen, at ”det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse”. Mener regeringen på samme måde, at sahrawierne i henhold til folkeretten er et folk med ret til selvbestemmelse i Vestsahara, eller mener regeringen, at der er principielle, folkeretlige forskelle på situationen i henholdsvis Grønland og Vestsahara?

Ubesvaret

25-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 135

Er det regeringens politik, at folkenes ret til selvbestemmelse skal fastholdes som et grundlæggende princip i spørgsmålet om det folkeretsstridigt besatte Vestsahara, og betragter regeringen sahrawierne som det folk, der har selvbestemmelsesretten i Vestsahara?

Ubesvaret

25-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 134

EU-Domstolen har i en række afgørelser slået fast, at Marokko holder Vestsahara besat i strid med folkeretten. Mener ministeren, at Danmark ved at betegne Marokkos ”autonomiplan” for Vestsahara fra 2007 som ”et seriøst og troværdigt bidrag” til den igangværende FN-proces og som ”et godt grundlag for en løsning” af konflikten omkring det folkeretsstridigt besatte Vestsahara handler i overensstemmelse med EU-domstolens afgørelser? Der henvises til pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet: ”Joint communiqué between the Danish and Moroccan foreign ministers following bilateral meeting at UNGA79”, www.um.dk, den 26. september 2024, og til artiklen ”ECJ rules EU-Morocco trade deals invalid in Western Sahara”, www.reuters.com, den 4. oktober 2024.

Ubesvaret

25-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 133

Mener ministeren, at det er udtryk for en støtte til en regelbaseret verdensorden, når han i det fælles kommuniké med den marokkanske minister Nasser Bourita, offentliggjort 26. september 2024, betegner Marokkos ”autonomiplan” for Vestsahara fra 2007 som ”et seriøst og troværdigt bidrag” til den igangværende FN-proces og som ”et godt grundlag for en løsning” af konflikten omkring det folkeretsstridigt besatte Vestsahara? Der henvises til ”Joint communiqué between the Danish and Moroccan foreign ministers following bilateral meeting at UNGA79”, www.um.dk, den 26. september 2024.

Ubesvaret

25-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 132

Indebærer det fælles kommuniké mellem den marokkanske minister Nasser Bourita og den danske udenrigsminister offentliggjort 26. september 2024, hvori den danske regering betegner Marokkos ”autonomiplan” for Vestsahara fra 2007 som ”et seriøst og troværdigt bidrag” til den igangværende FN-proces og som ”et godt grundlag for en løsning”, at Danmark støtter eller accepterer, at Marokko har suverænitet over det folkeretsstridigt besatte Vestsahara? Der henvises til det pågældende kommuniké, som er offentliggjort i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet: ”Joint communiqué between the Danish and Moroccan foreign ministers following bilateral meeting at UNGA79”, www.um.dk, den 26. september 2024.

Ubesvaret

25-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 131

Hvordan vurderer ministeren muligheden for, at der udsendes FN-styrker til at beskytte levering og uddeling af nødhjælp i Gaza?

Ubesvaret

25-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 130

Vurderer ministeren, at der er mulighed for, at nabolande som for eksempel Egypten og Jordan samt i Østjerusalem og på Vestbredden med finansiering fra Danmark kunne tilbyde hospitalskapacitet til behandlingskrævende palæstinensere fra Gaza?

Ubesvaret

25-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 129

Hvordan vurderer ministeren relevansen af, at Danmark køber og udstyrer et hospitalsskib, der kan sættes ind og sikre patienter akut behandling i konfliktsituationer og humanitære katastrofer? Vil et hospitalsskib kunne indgå relevant i fremtidige humanitære indsatser? Kan et hospitalsskib være relevant i den verserende konflikt i Gaza? Kan et hospitalsskib være relevant i behandlingen af de syge børn fra Gaza, der er visiteret af de israelske myndigheder til behandling i udlandet?

Ubesvaret

19-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 128

Spørgsmål tilbagetaget

Tilbagetaget/bortfaldet

15-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 127

Tyrkiets ambassade i København købte i 2015 palæet "Lille Amalienborg" på Dag Hammarskjölds Allé i København med løfte om renovering, men den kulturhistorisk betydningsfulde bygning henstår i dag i hastigt forfald. Vil ministeren tage dette op med Tyrkiets ambassade og herunder indhente ambassadens intentioner og tidsplaner med bygningen?

Ubesvaret

15-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 126

Kan ministeren bekræfte, at Frankrig har stoppet sit evakueringsprogram for palæstinensiske studerende i Gaza, efter at en studerende har delt antisemitiske indlæg og er blev beordret til at forlade landet, og kan ministeren bekræfte, at Frankrig som en konsekvens af episoden nu vil screene alle palæstinensere, der kommer til Frankrig fra Gaza, idet der henvises til artiklen “France suspends intake of Gazan evacuees over student's antisemitic posts” fra www.france24.com den 1. august 2025?

Endeligt besvaret

06-08-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 125

Har regeringen kendskab til danske statsborgere, der indgår i israelske militære styrker, som siden 7. oktober 2023 har opereret i forhold til Gaza, og vil regeringen i givet fald tage initiativ til at afklare, om de pågældende har begået alvorlige internationale forbrydelser i nævnte periode?

Endeligt besvaret

29-07-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 124

Under henvisning til UPN alm. del - bilag 209 bedes ministeren supplerende oplyse, hvor mange tilladelser henholdsvis afslag der i 2024 og 2025 er givet til eksport fra Danmark til Israel af henholdsvis militært udstyr, komponenter til våben og andet militært udstyr samt dual use-produkter.

Endeligt besvaret

29-07-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 123

Hvad gør Danmark og EU for at stille krav til regeringen i Damaskus om beskyttelse af minoriteter, herunder alawitterne på den syriske vestkyst, i forbindelse med en ophævelse af sanktionerne mod Syrien?

Endeligt besvaret

17-06-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 122

Hvilke tiltag vil ministeren tage for at sikre, at en ophævelse af EU-sanktioner mod Syrien ledsages af garantier for beskyttelse af landets minoriteter, herunder alawitterne på den syriske vestkyst?

Endeligt besvaret

17-06-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 121

Vil ministeren oversende en opdateret oversigt og forventet tidsplan for udarbejdelse af danske strategier med relevans for udvalgets arbejdsområde, herunder med angivelse af, hvornår de forventes forelagt for udvalget og evt. behandlet af Udviklingspolitisk Råd?

Endeligt besvaret

12-06-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 120

Vil ministeren oversende en opdateret oversigt over større internationale møder, konferencer og forhandlinger med relevans for udvalgets arbejdsområde, der finder sted i det kommende år - og i forlængelse heraf indikere, om der vil være mulighed for parlamentarisk deltagelse i møderne?

Endeligt besvaret

12-06-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 119

Vil ministeren kommentere artiklerne ”Hundreds massacred in Syria, casting doubt on new government's ability to rule”, www.france24.com, den 10. marts 2025 og “Five Alawites found dead after being detained by Syrian security forces, war monitor says”, www.france24.com, den 4. juni 2025, og finder ministeren, at der er tale om folkedrab? Agter ministeren at protestere overfor den syriske regering og yderligere at tage sagen op med sine kolleger i EU og i FN?

Ubesvaret

11-06-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 118

Vil ministeren udarbejde en opdateret resortfordeling på tværs af ministerier for ansvaret for opfølgning på de enkelte delmål under FN’s 17 verdensmål i tråd med svar på FIU alm. del – spørgsmål 157 (2022-23)?

Endeligt besvaret

03-06-2025
(2024-25)

URU Alm.del Spørgsmål 117

Vil ministeren uddybe, hvordan regeringen vil inddrage unge, herunder de danske ungdomsdelegater til FN, i arbejdet med at udarbejde en ny handlingsplan for verdensmålene?

Endeligt besvaret

03-06-2025
(2024-25)

Din søgning gav 164 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200