Åbent samråd om jobskabelse og miljøprioriteter ifm. VE anlæg på land
Udvalg: Udvalget for Landdistrikter og Øer
Mødedato: 28-01-2025
Starttidspunkt: 09.30
Sluttidspunkt: 11.00
Lokale: 2-011
Åbent samråd med ministeren for byer og landdistrikter og ministeren for grøn trepart om jobskabelse og miljøprioriteter ifm. VE anlæg på land. Samrådet finder sted tirsdag den 28. januar 2025 kl. 9.30 i værelse 2-011 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren for byer og landdistrikter forholde sig til, hvordan regeringen udregner potentialet for jobskabelse ved hhv. etableringen og den senere drift af vedvarende energiprojekter på land. Yderligere ønskes ministerens holdning til, hvor mange arbejdspladser de udpegede statslige energiparker kommer til at skabe både i etableringsfasen og siden hen i den permanente drift.

Herudover ønsker udvalget ministerens vurdering af, hvordan uverificerede tal, der kommer fra private selskaber med økonomiske interesser i vedvarende energiprojekter, kan anvendes som grundlag for regeringens egen markedsføring af vedvarende energi på land. Der henvises til artiklen "Ministeren jublede over 100 kommende arbejdspladser i jysk kommune. Hvor mon det tal kom fra?" bragt i Jyllands-Posten den 27. november 2024.

Udvalget ønsker desuden at høre ministeren for grøn treparts prioriteringer af miljø og natur kontra regeringens ønske om firdobling af vedvarende energi på land, og i hvilke sager regeringen vil prioritere at indhente relevant input om miljø og dyreliv fra f.eks. Danmarks Naturfredningsforening. Der henvises til sagen i Køge Kommune, hvor der skal fældes skov som blandt andet indeholder flere arter på EU's habitat 4 liste, for at man kan sætte vindmøller op i skoven, jf. artiklen "Vil opføre 18 vindmøller i gammel skov - så strømmede frustrerede folk til" bragt i TV2 Øst den 28. november 2024.

Samrådsspørgsmål E-G er stillet efter ønske fra Susie Jessen (DD).

Kontakt
Udvalgssekretær
Linda Kubasiak Johansen
3337 3446
Send e-mail
Udvalgsassistent
Line Sandra Østergren
3337
Send e-mail