Udvalgets formål med høringen er at få belyst
og drøftet følgende spørgsmål:
• Udfordringer og udviklingstendenser for
gymnasier og erhvervsskoler i landdistrikter og yderområder,
herunder økonomi og elevtal.
• Omprioriteringsbidragets konsekvenser for
gymnasiers og erhvervsskolers økonomi og for
undervisningskvaliteten. Risikerer nogle gymnasier og
erhvervsskoler i landdistrikter og yderområder at måtte
lukke som konsekvens af omprioriteringsbidraget?
• Hvad kan gøres for at sikre og styrke
gode undervisningstilbud på gymnasier og erhvervsskoler i
områder, som har demografiske og geografiske
udfordringer?
• Hvilken betydning har gymnasier og
erhvervsskoler, som ligger i landdistrikter og yderområder,
for unges uddannelsesvalg og for, at så mange unge som muligt
får en uddannelse?
• Hvilken betydning har gymnasier og
erhvervsskoler, som ligger i landdistrikter, for udvikling,
arbejdsmarked, aktivitet og bosætning i det
pågældende område?
På høringen vil der være oplæg
fra:
• Kurt Sonne Thomsen, rektor på
Morsø Gymnasium
• Ib Brøkner Christiansen, rektor på
Vordingborg Gymnasium og HF
• Birgitte Vedersø, formand fra Danske
Gymnasier
• Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og
-gymnasier - Lederne
• Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes
Fællesråd
Program for høringen kan læses
her.
Høringen er åben for alle, men tilmelding er
nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske
senest dagen før kl. 12. Der er et begrænset antal
pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter
først til mølle-princippet.
Tilmeld dig
her.
Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til
registrering i besøgsindgangen på grund af
sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en
halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage
lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at
forstyrre høringens afvikling i øvrigt.
Høringen tv-optages og vil blive vist live her på
Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes
efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises
høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.