Udvalget har spurgt, om erhvervsministeren er enig i kritikken
fra Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af
Danske Småøer om, at midlerne i Landdistriktspuljen og
LAG-ordningen ikke er tilstrækkelige til at
understøtte udviklingen i landdistrikterne, jf. en kronik af
nævnte.
Udvalget har endvidere spurgt, om ministeren mener, at den
nuværende økonomiske ramme for Landdistriktspuljen og
LAG-ordningen er tilstrækkelig i forhold til at skabe bedre
vilkår i landdistrikterne. Og om ministeren vil tage
initiativ til at tilføre flere midler til
Landdistriktspuljen og LAG-ordningen bl.a. for at kompensere for
EU's forventede nedskæringer på Landdistriktsprogrammet
eller som minimum tilbagerulle besparelserne på LAG-midlerne,
som blev beskåret med ca. en tredjedel fra 2017 og
frem.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske fra Henning Hyllested (EL).