Høringen er åben for alle og finder sted
tirsdag den 1. september 2015, kl. ca. 10.45 - ca. 12.00 i
vær. 1-133 på
Christiansborg.
Høringen skal
ses i sammenhæng med det daværende Økonomi- og
Indenrigsministeriums analyse fra marts 2015 om
konkurrencemæssig ligestilling af små øer og
ø-kommuner. Analysen handler om det såkaldte
"landevejsprincip", dvs. princippet om at have samme pris for at
sejle med færgen som at køre en tilsvarende
strækning på landevej. På høringen
forventes kommunerne bl.a. at redegøre for deres syn
på Landevejsprincippet, og hvilken betydning en
indførelse af princippet vil få for dem.
I høringen
deltager:
- Jørgen Otto Jørgensen, borgmester,
Ærø Kommune
- Marcel Meijer, borgmester, Samsø Kommune
- Tobias Birch Johansen, borgmester Læsø
Kommune
- Erik Nørreby, borgmester, Fanø Kommune
- Winni Grosbøll, borgmester, Bornholms
Regionskommune
- Dorthe Winther, formand, Sammenslutningen af Danske
Småøer.
Social- og
Indenrigsminister Karen Ellemann deltager også i
høringen.
Se bilag
nedenfor: