Lokale
aktionsgrupper er lokalt forankrede foreninger, som skaber
udvikling i lokalsamfundene ved at tildele tilskudsmidler til
konkrete projekter, der fremmer udviklingen i
landdistriktsområderne.
Udvalget for
Landdikter og Øer afholder en høring med
formålet om at få belyst følgende
spørgsmål:
- Hvordan medvirker LAG´erne i et samspil med lokale
borgere, myndigheder og andre aktører til at skabe job,
vækst og udvikling i landdistrikterne
(målsætninger og resultater
- Effekter og resultater af LAG-ordningen i
landdistriktsprogrammet 2007-2013
- Muligheder, potentiale og udfordringer for LAG´erne,
herunder i lyset af reduktionen af den økonomiske ramme for
de lokale aktionsgrupper fra og med 2017
- LAG-ordningen i et kommunalt perspektiv
- LAG Småøerne, erfaringer og resultater samt
konsekvenser af reduktion af midler til LAG
Småøerne
Under
høringen vil der være oplæg af:
- Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen
- Flemming Larsen, LAG-formand, LAG
Midt-Nordvestsjælland
- Mads Jakobsen, borgmester, Struer Kommune
- Dorthe Winther, Sammenslutningen af Danske
Småøer
Tilmelding: Høringen er åben for
alle, men tilmelding er nødvendig. Ønsker du at
tilmelde dig, skal du sende en e-mail med angivelse af navn(e) og
organisation til
[email protected]. Fristen for tilmelding er mandag den 2. maj
2016 kl. 11.00.
Vigtigt: Angiv
navnet på høringen i emnefeltet. Pladserne bliver
tildelt efter først til mølle-princippet, og
tilmeldingen er derfor ikke gyldig, før du har modtaget
en bekræftelse pr. mail.