Formålet med
høringen er at afdække problemerne med at få
finansieret lån til boliger og erhverv i landdistrikterne,
problemernes omfang, og hvordan problemerne kan løses.
Oplægsholdere ved høringen er:
- Direktør Ulrik Nødgaard, Finanstilsynet
- Direktør Karsten Beltoft, Realkreditforeningen
- Direktør Ane Arnth Jensen, Realkreditrådet
- Formand, ejendomsmægler MDE, Torben Strøm, Dansk
Ejendomsmæglerforening
- Direktør Lars Petersson, Sparekassen Sjælland
- Udviklingsdirektør Søren Scheibye,
Udenombanken.dk
Under
høringen vil endvidere blive fremlagt eksempler på
finansieringsproblemer i landdistrikterne. Formand for
Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, er
moderator under denne del af høringen. Landdistrikternes
Fællesråd har indsamlet sager om uberettigede eller
uforståelige afslag på finansiering af boliger og
erhvervsvirksomheder i landdistrikterne.