Høringen vil
belyse, hvordan landdistriktspolitikken oprindeligt kom ind i
billedet, hvordan den har udviklet sig, og hvor den er på vej
hen.
Høringens
anden del vil handle om overvejelser og synspunkter i forhold til
landdistriktspolitik i fremtiden.
I den forbindelse
vil der være fem korte oplæg af meningsdannere og
forskere med konkrete løsningsforslag til politikerne
på landdistrikternes udfordringer.
Når
høringen afholdes den 27. februar 2017, er det ikke helt
tilfældigt, da det er 20-årsdagen for etableringen af
Landdistrikternes Fællesråd, som igennem mange år
har været en nøglespiller i
landdistriktspolitikken.
Der vil til
høringen være oplæg af:
- Søren Noes, formand, LAG Småøerne
- Thorkild Ljørring Pedersen, fhv. formand,
Landdistrikternes Fællesråd
- Hanne Tanvig, landdistriktsforsker, Københavns
Universitet
- Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef, KORA, fhv.
afdelingschef, Indenrigsministeriet
- Dorthe Winther, formand, Sammenslutningen af Danske
Småøer
- Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes
Fællesråd
- Egon Noe, professor, Center for Landdistriktsforskning
Konferencier er John Wagner, journalist, adm. direktør, De
Samvirkende Købmænd
Læs det fulde program for høringen
her
Høringen er åben for alle, men tilmelding er
nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske
senest torsdag den 23. februar kl. 12. Der er et begrænset
antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt
efter først til mølle-princippet.
Tilmeld dig
herGæster i
Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i
besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det
anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden
høringen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder
under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre
høringens afvikling i øvrigt. Høringen
tv-optages og vil blive vist live her på Folketingets
hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende
under "TV fra Folketinget". Desuden vises høringen forskudt
på Folketingets tv-kanal.