Udvalget for Landdistrikter og Øer har kaldt ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, i åbent samråd, om hvilke konsekvenser det vil få for udviklingen i landdistrikterne, hvis der bliver indført et krav om, at oliefyr skal være udskiftet i 2015/2017. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 13. marts 2012 i værelse 2-133 på Christiansborg. Samrådet forventes af starte kl. 10.15.
Udvalget har anmodet ministeren om at redegøre for:
• hvilke konsekvenser det vil få for udviklingen i
landdistrikterne, hvis der bliver indført et krav om, at
oliefyr skal være udskiftet i 2015/2017 til en pris på
op til 150.000 kr.. Spørgsmålet skal bl.a. ses i lyset
af, at realkreditinstitutter ikke vil yde boliglån, hvis et
hus har en mindre værdi end 500.000 kr.
• hvilke konsekvenser et sådant krav vil få for
virksomheder og landbrug i landdistrikterne i forhold til, at
bankerne er meget tilbageholdende med at yde lån til landbrug
og virksomheder i landdistrikterne.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske
af Hans Christian Schmidt (V).