Åbent samråd om strandbeskyttelseslinjen
Udvalg: Udvalget for Landdistrikter og Øer
Mødedato: 25-06-2013
Starttidspunkt: 15.00
Sluttidspunkt: 16.00
Lokale: 2-133
Udvalget for Landdistrikter og Øer har kaldt fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF) i åbent samråd om strandbeskyttelseslinjen. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 25. juni 2013 kl. ca. 15.00 i værelse 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har anmodet miljøministeren om at redegøre for administrationen af strandbeskyttelseslinjen. Det skal ske på baggrund af en række sager fra Venø.

Udvalget har bl.a. anmodet miljøministeren om at redegøre for:

- Hvordan ministeren ser på sagerne ift. Venøs udviklingsplan, som har til hensigt at skabe udvikling på Venø og gøre Venø til et attraktivt bosætningsområde og et egnet udgangspunkt for erhvervsaktive borgere.

- Om ministeren mener, at sagerne samlet set er i overensstemmelse med intentionen om, at den udvidede strandbeskyttelseslinje på de små øer skal administreres mere liberalt, når forholdene og hensynet til øernes erhvervsmæssige udvikling kræver det.

Kontakt
Udvalgssekretær
Linda Kubasiak Johansen
3337 3446
Send e-mail
Udvalgsassistent
Line Sandra Østergren
3337
Send e-mail