Udvalget har anmodet skatteministeren om at redegøre for,
overvejelserne om at nedlægge skattecentre i
yderområderne, herunder for konsekvenserne for brugerne i
disse områder og de beskæftigelsesmæssige
konsekvenser.
Udvalget har også bedt ministeren om at oplyse om
effektiviteten pr. medarbejder i de enkelte skattecentre.
Ministeren skal endvidere redegøre for, hvordan
overvejelserne om at nedlægge skattecentre passer sammen med
regeringens løfter om at gøre en ekstraordinær
indsats for yderområderne og regeringens løfter om, at
der ikke vil ske reduktion i statslige arbejdspladser i
yderområderne.
Samrådsspørgsmålet er stillet af Hans Chr.
Schmidt (V) og Esben Lunde Larsen (V).