Samråd om konsekvenser for yderområder af besparelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier
Udvalg: Udvalget for Landdistrikter og Øer
Mødedato: 05-10-2015
Starttidspunkt: 11.00
Sluttidspunkt: 11.00
Lokale: 2-080
Udvalget for Landdistrikter og Øer har kaldt uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen i samråd om konsekvenser af regeringens bebudede besparelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier for uddannelsessteder uden for de store byer og i yderområder m.m. Samrådet er åbent for alle og finder sted mandag den 5. oktober 2015 kl. 11.00- ca. 13.00 i vær. 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har anmodet uddannelses- og forskningsministeren om at redegøre for:
- Hvilken holdning ministeren har til, at en række uddannelsessteder uden for de store byer og i yderområder kan blive nødt til at lukke som følge af de besparelser, som regeringen har varslet på 2 procent om året de næste 4 år for bl.a. uddannelsesinstitutionerne, herunder professionshøjskolerne og erhvervsakademier.
- Hvordan ministeren vil sikre, at professionshøjskoler og erhvervsakademier i implementeringen af besparelserne overholder kravene om at sikre en regional dækning af uddannelser og bidrage til den regionale vækst og udvikling af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder.
- Hvordan besparelserne, som bl.a. rammer uddannelsesinstitutioner og -steder uden for de store byer og i yderområder, harmonerer med regeringsgrundlaget, hvorefter regeringen vil udarbejde en samlet strategi for udviklingen uden for de største byer og i landdistrikter - en strategi som skal understøtte både bosætning og erhvervsudvikling.
- Hvor mange statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet ministeren forventer vil forsvinde som følge af besparelserne, og hvordan denne udvikling indgår i den strategi, som regeringen vil fremlægge inden Folketingets åbning om placering af flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske af Magnus Heunicke (S) og Kaare Dybvad (S).

Kontakt
Udvalgssekretær
Ida Holmgaard
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Mads Fallesen
3337 3642
Send e-mail
Udvalgsassistent
Anna Udby Seitzberg
3337
Send e-mail