Åbent samråd om Landevejsprincippet
Udvalg: Udvalget for Landdistrikter og Øer
Mødedato: 16-09-2015
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 13.00
Lokale: 2-080
Udvalget for Landdistrikter og Øer har kaldt social- og indenrigsminister Karen Ellemann i samråd om Landevejsprincippet. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 16. september 2015, kl. 13.00- ca. 14.00 i vær. 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har anmodet social- og indenrigsministeren om at redegøre for regeringens holdning til det såkaldte Landevejsprincip. Landevejsprincippet er princippet om at have samme pris for at sejle med færgen som at køre en tilsvarende strækning på landevej. Udvalget ønsker også ministerens svar på, om regeringen vil nedsætte færgetaksterne for biler og passagerer med 133 mio. kr., som den tidligere regering fremlagde forslag til. Udvalget har endvidere bl.a. spurgt ministeren, om ministeren er enig med Fanøs borgmester, Erik Nørreby, der vil betegne det som løftebrud fra regeringen, hvis der ikke afsættes 133 mio. kr. årligt til lavere færgetakster i næste års finanslov.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske af Magnus Heunicke (S).

Kontakt
Udvalgssekretær
Linda Kubasiak Johansen
3337 3446
Send e-mail
Udvalgsassistent
Line Sandra Østergren
3337
Send e-mail