Udvalget har anmodet uddannelses- og forskningsministeren om at
redegøre for:
- Hvordan ministeren vil afhjælpe den store mangel på
uddannede sygeplejersker i Region Sjælland, som har
været medvirkende til de seneste sager om overdosering af
patienter på Køge Sygehus og den manglende
ibrugtagning af psykiatrisygehuset i Slagelse.
- Om ministeren mener, at det er hensigtsmæssigt, at man i
Region Sjælland har en lavere andel af det samlede optag
på sygeplejerskeuddannelsen, end regionens
befolkningsstørrelse berettiger, når man samtidig
oplever regional mangel på sygeplejersker og en
rekordhøj søgning til de studiepladser, der findes i
regionen.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske af Kaare Dybvad (S).
Uddannelses- og Forskningsudvalget er inviteret til at deltage i
samrådet.