Samråd om konsekvenser af karakterkrav til gymnasierne
Udvalg: Udvalget for Landdistrikter og Øer
Mødedato: 04-05-2016
Starttidspunkt: 10.00
Sluttidspunkt: 11.00
Lokale: 2-080
Udvalget for Landdistrikter og Øer har kaldt ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, i samråd om konsekvenser af karakterkrav til gymnasierne. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 4. maj 2016 kl. 10.00 i vær. 2-080 i Folketinget.

Udvalget har bl.a. anmodet ministeren for børn, undervisning og ligestilling om at redegøre for regionale forskelle i forhold til, hvor mange der udelukkes fra de gymnasiale uddannelser med regeringens forslag om karakterkrav på 4 i dansk og matematik.

Udvalget har endvidere spurgt om ministeren mener, at det er problematisk, at der en geografisk skævhed i, hvem der udelukkes fra de gymnasiale uddannelser med regeringens forslag til karakterkrav, og om ministeren mener, at der er en risiko for at skabe en yderligere polarisering mellem de områder i landet, der allerede i dag har et højt uddannelsesniveau, og de områder, der har et lavere uddannelsesniveau.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske af Magnus Heunicke (S).

Kontakt
Udvalgssekretær
Linda Kubasiak Johansen
3337 3446
Send e-mail
Udvalgsassistent
Line Sandra Østergren
3337
Send e-mail