Åbent samråd om kommunernes mulighed for lokalt at løse trafikale problemstillinger
Udvalg: Transportudvalget
Mødedato: 25-02-2025
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 13.00
Lokale: 2-080
Transportudvalget har kaldt transportminister Thomas Danielsen (V) i samråd om kommunernes mulighed for lokalt at løse trafikale problemstillinger. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 25. februar 2025, kl. 13.00 – 14.00 i lokale 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har spurgt ministeren, om det er hensigtsmæssigt at begrænse kommunernes mulighed for lokalt at løse trafikale problemer i samspil med borgerne, så som at kunne styrke trafiksikkerheden, nedbringe støj og gennemføre grøn byudvikling. Udvalget har endvidere spurgt ministeren, om det gør indtryk på ministeren, når flere kommuner gør opmærksom på, at de foreslåede kommende ændringer på området kan have sådanne konsekvenser.

Der henvises til artiklen »Ny lov kan tvinge København til at øge hastigheden på 38 strækninger: »Et kæmpe fejlskud«« bragt af Berlingske Tidende den 17. januar 2025.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL), Mads Olsen (SF), Stinus Lindgreen (RV) og Christina Olumeko (ALT).

Kontakt
Udvalgssekretær
Lea Lykke Andersen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Per Movritsen
3337 5540
Send e-mail