Transport-, Bygnings- og Boligudvalget ønsker bl.a. at
få svar på;
• hvorfor ministeren besluttede at haste nye beregninger
igennem for prisen på og finansiering af en Kattegatbro uden
en togforbindelse,
• hvorfor ministeren valgte at offentliggøre de nye
beregninger af en Kattegatbro uden togforbindelse og samtidig
oplyste, at de er en god indikation af, at broen kan realiseres,
når tallene er behæftet med så stor
usikkerhed,
• om ministeren er enig i, at beregninger af store
anlægsinvesteringer som en ny Kattegatbro bør ske
på baggrund af grundige analyser og med de nyeste data til
rådighed, således at den transportpolitiske debat sker
på et så oplyst grundlag som muligt,
• hvornår ministeren forventer, at der vil foreligge nye
og grundigt analyserede beregninger af en Kattegatbro,
• om finansministeren vil uddybe som i sagen om de usikre
beregninger over, hvad en forbindelse over Kattegat vil koste, hvor
ministeren udtalte "Jeg maner lige til besindighed. Der er for det
første et stykke vej, før vi har et klart
beslutningsgrundlag…" i artiklen "Finansminister om bro over
Kattegat: Maner til besindighed" bragt på www.bt.dk den 22.
marts 2018.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske fra Rasmus Prehn (S).