Udvalget ønsker under samrådet bl.a. at få
ministerens svar på:
- hvad årsagen er til, at regionerne oplever dårligere
rettidighed for quickbreve til patienter, end PostNords egen
opgørelse viser,
- om ministeren vil få udarbejdet en redegørelse, som
viser, hvad de økonomiske og sundhedsmæssige
konsekvenser er af den lave rettidighed for quickbreve til
patienter, og
- hvad ministeren og Post Nord vil gøre for at rette op
på forsinkelserne for quickbreve mellem borgere og
sygehuse.
Samrådsspørgsmålene AQ, AR, AS og AT er stillet
efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).