Udvalget har bedt ministeren om at gøre rede for, om
Storstrømsbroen kan holde til den øgede trafik i
forbindelse med Femern Bælt forbindelsen, om andre
trafikinvesteringer som eksempelvis anlæg af ny bane
København-Ringsted vil være spildt, hvis broen ikke
kan holde og om en eventuel investering i Storstrømsbroen
kan gøres til en del af aftalen om Femern Bælt
forbindelsen samt konsekvenser for tilbagebetalingstiden. Desuden
er ministeren blevet bedt om at vurdere muligheden for
forøget medfinansiering fra EU, samt pris og mulig
færdiggørelsestidspunkt for en ny bro/tunnel ved
Storstrømmen.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske fra Kim Christiansen (DF) og Kristian Pihl Lorentzen
(V).