Indenrigs- og sundhedsministeren er blevet bedt om at
redegøre for konsekvenserne af besparelser på
sundhedsområdet i regionerne, herunder
- hvilke forklaringer der er på at samtlige fem regioner nu
varsler besparelser og advarer om, at de ikke kan leve op til alle
forpligtelser på sundhedsområdet
- hvilke konsekvenser det vil have for rekrutteringen af mere
nødvendig sundhedspersonale, hvis alle regioner nu bliver
nødt til at spare på personalet
- om ministeren mener, at det er realistisk, at regionerne, som i
forvejen er ramt af inflation, skal udrede store ekstra udgifter
til medicin samtidig med, at de skal udrede og behandle flere og
flere patienter og
- om ministeren vil redegøre for, hvordan bemærkningen
"orden i penalhuset" (citat fra artiklen: "Patienter blev lovet
hurtigere operationer, men nu dropper region at barbere ventelister
ned", dr.dk 23/8-23) skal forstås, hvis opgaverne og
prisstigningerne på medicin overstiger forudsætningerne
i økonomiaftalen for 2024.
Samrådsspørgsmålene er stillet af Kirsten
Normann Andersen (SF).