Åbent samråd om kræftbehandling og ventetidsgaranti
Udvalg: Sundhedsudvalget
Mødedato: 25-04-2023
Starttidspunkt: 14.30
Sluttidspunkt: 16.00
Lokale: 2-011
Folketingets Sundhedsudvalg har kaldt indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i samråd. Samrådet finder sted tirsdag den 25. april kl. 14.30.

Indenrigs- og sundhedsministeren er blevet bedt om, at redegøre for årsagerne til, at kræftbehandlingen er blevet en del af hospitalskrisen, som det eksempelvis er tilfældet på Aarhus Universitetshospital, hvor ventetider på livsvigtige operationer overskrider loven.
Udvalget har også bedt ministeren redegøre for, hvorfor regeringen ikke har haft særligt fokus på så alvorlige sygdomme som mavetarmkræft i akutplanen fra februar 2023.
Udvalget har desuden bedt ministeren svare på, om ministeren i samarbejde med regionerne vil sikre personale og ressourcer til de allermest alvorlige og livstruende kræfttilfælde, så man undgår ventetider på op imod otte uger.
Samrådsspørgsmålene er stillet af Kirsten Normann Andersen (SF) og Per Larsen (KF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Jørgen Nielsen
3337 5528
Send e-mail
Udvalgssekretær
Camilla Vejlø Hartling
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Hanne Schmidt
3337 5538
Send e-mail