Åbent samråd om 112-vagtcentralen
Udvalg: Sundhedsudvalget
Mødedato: 26-10-2021
Starttidspunkt: 14.30
Sluttidspunkt: 15.30
Lokale: 2-011
Folketingets Sundhedsudvalg har kaldt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd. Samrådet finder sted tirsdag den 26. oktober kl. 14.30.

Sundhedsministeren er blevet bedt om at redegøre for, hvorfor livsvigtige alarmopkald ikke besvares på 112-vagtcentralen, når danskerne står i en akut og livstruende krise, hvor hvert minut kan betyde forskellen på liv eller død.
Udvalget har også bedt ministeren redegøre for, hvad ministeren mener om, at medarbejdere ved alarmcentralen fortæller, at der ikke altid bliver sendt en ambulance, hvis et opkald er mistet, fordi der ikke er ambulancer nok.
Udvalget har desuden bedt ministeren svare på, hvorfor Sundhedsudvalget ikke er blevet orienteret om problemerne på vagtcentralen tidligere, hvilket har ført til, at oplysningen kun er kommet til udvalgets og offentlighedens kendskab via ansvarlige medarbejderes henvendelse til pressen.
Samrådsspørgsmålene er stillet af Liselott Blixt (DF) og Kirsten Normann Andersen (SF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Jørgen Nielsen
3337 5528
Send e-mail
Udvalgssekretær
Camilla Vejlø Hartling
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Hanne Schmidt
3337 5538
Send e-mail