Høring om beslutningsgrundlaget for at slå alle minkbesætninger i Danmark ned
Udvalg: Sundhedsudvalget
Mødedato: 16-11-2020
Starttidspunkt: 15.00
Sluttidspunkt: 17.00
Lokale: Landstingssalen
Sundheds- og Ældreudvalget holder en åben høring om beslutningsgrundlaget for at slå alle minkbesætninger i Danmark ned mandag den 16. november kl. 15.00-17:00 i Landstingssalen på Christiansborg.

Formålet med høringen er at få afdækket det beslutningsgrundlag, som lå til grund for regeringens beslutning den 4. november 2020, om at alle mink i Danmark skal slås ned.
Til høringen vil sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke og fødevareminister Mogens Jensen kort indlede, hvorefter faglig direktør ved Statens Serum Institut, Kåre Mølbak og Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm vil præsentere risikovurdering og det sundhedsfaglige grundlag.

Til høringen vil der være indlæg fra:
Kristian G. Andersen, professor, Department of Immunology and Microbiology, Scripps Research, Californien
Poul Nissen, professor, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Allan Randrup, professor, Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet
Jens Lundgren, professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet og Rigshospitalet
Hans Jørn Kolmos, professor, Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi, Syddansk Universitet

Programmet kan læses her.

Høringen sendes live og kan følges via tv-transmission her. Det er af hensyn til retningslinjerne ikke muligt at deltage som tilhører i lokalet under høringen.

Kontakt
Udvalgssekretær
Jørgen Nielsen
3337 5528
Send e-mail
Udvalgssekretær
Camilla Vejlø Hartling
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Hanne Schmidt
3337 5538
Send e-mail