Åbent samråd om psykisk syge, Sikringen m.v.
Udvalg: Sundheds- og Ældreudvalget
Mødedato: 05-02-2020
Starttidspunkt: 14.00
Sluttidspunkt: 15.30
Lokale: 2-011
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har kaldt sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 5. februar 2020 kl. 14.00 i lokale 2-011 på Christiansborg.

Ministrene er blevet bedt om redegøre for, i hvilket regi regeringen mener, at fængslede bandemedlemmer der enten er psykisk syge eller skal udredes for en psykisk sygdom skal opholde sig under udredning og eventuel behandling.
Endvidere har udvalget bedt ministrene redegøre for, hvilke overvejelser regeringen har vedr. de 10 nye pladser på Sikringen i Slagelse.
Udvalget har desuden bedt ministrene redegøre for, hvordan man vil håndtere bl.a. asylansøgere fra Kærshovedgård, som er mistænkt for at blive indlagt uden at være psykisk syge, og som giver anledning til vold og trusler om vold.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).

Kontakt
Udvalgssekretær
Jørgen Nielsen
3337 5528
Send e-mail
Udvalgssekretær
Camilla Vejlø Hartling
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Hanne Schmidt
3337 5538
Send e-mail