Ministeren er blevet bedt om at svare på, hvorfor
regeringen har valgt at fremlægge en sundhedsreform, som i al
overvejende grad overser psykiatrien, hvilket påpeges af
blandt andre Bedre Psykiatri, SIND, Psykiatrifonden, Dansk
Psykiatrisk Selskab og Lægeforeningen.
Endvidere har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvorfor
regeringen ikke med sin sundhedsreform tager fat på at
løse de udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt
med fagligt personale, som psykiatrien lider under.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) og Astrid
Krag (S).