Åbent samråd om social ulighed i sundhed
Udvalg: Sundheds- og Ældreudvalget
Mødedato: 02-10-2018
Starttidspunkt: 14.00
Sluttidspunkt: 16.00
Lokale: 2-080
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har kaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), undervisningsminister Merete Riisager (LA), børne- og socialminister Mai Mercado (KF), beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (KF) i åbent samråd. Samrådet finder sted tirsdag den 2. oktober 2018 kl. 14.00 i lokale 2-080 på Christiansborg.

Ministrene er blevet bedt om at redegøre for, hvilken "lang række af initiativer" regeringen agter at tage for at knække den stigende sociale ulighed i sundhed, vi ser i Danmark, som sundhedsministeren tidligere har pointeret. En holdning, som blev delt af tidligere sundhedsminister, Sophie Løhde, der konstaterede, at "uligheden ofte begynder langt fra sygehusene", og tidligere sundhedsminister pointerede, at "for at vi som samfund kan gøre op med den sociale ulighed i sundhed, kræver det en bred indsats, som involverer en række forskellige områder", hvorefter hun pegede på uddannelses- og beskæftigelsessektoren, social- og boligpolitik, miljøområdet, civilsamfund, interesseorganisationer og erhvervslivet som relevante områder og aktører for knække den sociale ulighed i sundhed.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Kontakt
Udvalgssekretær
Jørgen Nielsen
3337 5528
Send e-mail
Udvalgssekretær
Camilla Vejlø Hartling
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Hanne Schmidt
3337 5538
Send e-mail