Udvalget har bedt ministeren oplyse, hvad ministeren agter at
gøre for at løse den mangel på neurologer, der
er på mange danske sygehuse, og som fører til
årelange ventelister, herunder om ministeren vil tage
initiativ til, at man som en del af løsningen vil oprette
flere hoveduddannelsesstillinger inden for neurologi.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske
fra Flemming Møller Mortensen (S).