Udvalget har kaldt indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder
og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i samråd for at
redegøre for hvilke initiativer regeringen agter at tage for
at sikre, at alle borgere kan få en praktiserende læge
og for, i lyset af at nytilflyttere til Aalborg nu ikke kan
få en praksiserende læge, hvorfor regeringen har afvist
at udvide antallet af uddannelsespladser på Aalborg
Universitet.
Samrådsspørgsmål BE og BF er stillet efter
ønske fra Sophie Hæstorp Andersen (S).
Udvalget for Videnskab og Teknologi er inviteret til at deltage
i samrådet.
Samrådet bliver transmitteret live her på ft.dk og
vises desuden på Folketingets TV-kanal.
Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag
den 21. september 2010 kl. 15.15 i 2-133 på
Christiansborg.