Åbent samråd om beslutningen om at indefryse midler til integrationsprojekter
Udvalg: Socialudvalget
Mødedato: 19-06-2024
Starttidspunkt: 15.15
Sluttidspunkt: 16.45
Lokale: 1-133
Folketingets Socialudvalg har kaldt social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), justitsminister, Peter Hummelgaard (S), og udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S) i samråd onsdag den 19. juni 2024 kl. 15.15 i vær. 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministrene om redegøre konkret for beslutningsgrundlaget bag at fratage en række frivillige integrationsprojekter de midler, der var aftalt til dem i Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026 og dermed finanslovene for 2023 og 2024.

Udvalget har bedt ministrene om at redegøre for, hvorfor regeringen ikke har orienteret de politiske partier, der står bag Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026 om, at denne politiske aftale, der er en del af finanslovene for 2023 og 2024, desavoueres fuldstændigt med Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2023-2025.

Derudover vil udvalget høre, om ministrene vurderer, om Folketingets partier fremover kan indgå politiske aftaler med en konkret økonomisk udmøntning med regeringen i tillid til, at disse politiske aftaler bliver udmøntet loyalt af regeringen, og om ministrene mener, at Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026 udmøntes loyalt.

Udvalget vil desuden høre social- og boligministeren, hvad ministeren mener om, at udmøntningen af en politisk aftale, som ministeren har indgået med et bredt flertal i Folketinget, sættes i bero uden ministerens vidende.



Samrådsspørgsmål AI-AL er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Christina Olumeko (ALT) og Zenia Stampe (RV).

Kontakt
Udvalgssekretær
Trine Lagoni
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Morten Outzen Larsen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Charlotte Roel Andersen
3337 5535
Send e-mail